Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERBERT
(1897)
Han var en Klasse over mig i Skolen, vel halvandet
Aar ældre end jeg; jeg mindes ikke, naar jeg saa ham
første Gang. Hans Navn var Herbert. Men jeg ser ham
levende for mig fra mit Rusaar, da han var atten Aar
gammel. Han var udmærket smuk den Gang; skønt han
var højere og slankere end Raffaels* Violinspiller
kan tænkes at være, havde han hans dejlige Ryg og
noget af hans dybe poetiske Blik. Han var af Fag
Jurist og behandlede sit Fag yderst omhyggeligt,
men brød sig inderst inde ikke stort om det, helt
igennem en lyrisk og løftet Natur. En Del af os i hin
unge Alder var saadan, men ved de andre kunde man let
forudføle, at Begejstringen ikke længe vilde holde
ved. Han var endog Entusiast i Venskab og - vedblev
at være ogsaa det. For en Fremmed, som den Gang saa
ham, vilde hans Væsen være udtømt i det Udtryk: En
ung Sværmer. Han var munter og ungdommeligt lystig,
altid med til de Sold, Sold i Byen og Sold i Skoven,
som i hin Tid omkring Tyveaarsalderen var vor bedste
Fornøjelse, og han forsømte sjældent at bringe en
Vise med. Disse Viser var ikke videre gode, men der
var i dem i højeste Grad den overstrømmende Glæde ved
at være ung, være Student og leve i en fortræffelig
Verden med udmærkede Kammerater.
Vi morede os ved vore Sammenkomster og Gilder, uden
at jeg nu ret véd Grunden. Jeg tror, fordi vi følte
os vel i hinandens Selskab. Thi ellers blev der ikke
lagt synderligt Vid for Dagen. Vore Samtaler var,
hvad det Personlige angaar, af yderst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
