Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
Herbert
til Rette l al Slags Kultur, var en til det yderste
livfuld, nervøs, klarttænkende og grundalvorlig
Mand. Hans Præstegaard havde den Hygge som i Reglen
danske Præstegaarde. Jeg kender dem, saa underligt
det maaske lyder. Som Student har jeg nogle Gange
vandret hele Danmark og Slesvig med Als rundt paa min
Fod. Jeg gik i Reglen slige Fodture med en Ven, og
saa tidt vi kunde, søgte vi i Tilfælde af Regn eller
Træthed Ly i Præste-gaardene. Vi drømte om, bag Ruden
at finde den blonde «Emma» eller «Ida» skuende ud,
og blev uden Undtagelse fortræffeligt modtagne.
Engang endog over al Maade godt. Jeg gjorde
Fodvandring med en meget nær Ven, hvis Faster ved et
Tilfælde var bleven romersk Prinsesse og tilhørte en
af den pavelige Adels ypperste Familier. Da vi ved vor
Indtrædelse i Præstegaarden nævnte vore Navne, spurgte
Præstekonen straks min Ven: «I Slægt med Prinsesse
Pignatelli?» - Da Svaret lød: «Det er min Tante»,
for Præstekonen op i en Henrykkelse: «Af hende er
jeg bleven kysset», udraabte hun, og Glæden medførte
et Favntag for min Ven. Men ogsaa paa mig faldt en
Smule af Glansen. Vi blev beværtede, som om vi selv
havde været Prinser, og maatte høre Listen paa alle
de Grevefamilier i Omegnen, som Præstekonen kendte.
Tidt beholdt man os Dage i Træk, undertiden næsten
en Uge. Ak, I kære danske Præstegaarde! Ingen anede,
at jeg følte det som et Slags Savn, da jeg fra 1871
frivilligt lukkede Jer allesammen for mig!
Nogle frisindede Mennesker i den lille By var Herberts
Omgang i en Aarrække, og da han tidligt havde udviklet
sig til en ganske vist stilfærdig, men yderst radikal
Fritænker, behøvede han ikke at lægge Baand paa sine
Tanker.
Der foregik med Herbert under hans Ophold i
Provinsbyen den Forandring, at han uden i mindste
Maade at opgive det lyriske Hang i sin Natur blev
endnu mere end nogensinde før en Pligtens og Lovens
Mand, udviklet til streng Korrekthed. Intet Menneske
kendte nogen Svaghed hos ham eller lagde ham noget
Fejlgreb til Last. Han var uangribelig. Aldrig havde
han begaaet en Dumhed. Saaledes var han vel egnet til
at glide over i en Embedsstilling i Kjøbenhavn. Han
blev ansat ved en meget stor Privatinstitution og
steg ved sin pligtstrenge Flid, sin Haardnakkethed,
sit lyse Hoved og sin store Dygtighed i ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
