- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
450

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

450
Herbert

aldrig hørt en Lovens og Hensynenes Mand som han,
ja neppe nok nogen Zigøjner, tale med saa vild
Overbevisning om Lidenskabens Ret og med saadan Foragt
om Sanlfundets Institutioner

- og det var ham, som et helt Liv igennem havde
indøvet sig i Hensynsgyldighedens Tanke.

Jeg levede i Udlandet og udspurgte ham aldrig,
men jeg hørte eller saa aldrig hans Navn nævnt
sammen med nogen Begivenhed, nogen Kvinde. Der skete
intet. Enten maa Modstanden have været for stærk,
eller, som jeg har mere Grund til at tro, der er
En, som har svigtet. Men denne Ene har ikke været
ham. Sagen selv blev ikke mere berørt imellem os.

Vi plejede gerne hvert Aar, om jeg saa blot tilbragte
nogle faa Midsommerdage i Kjøbenhavn, at spise
en enkelt Gang til Middag sammen ganske alene paa
Skodsborg. Da fortalte han mig, hvad der var hændt
ham, dog stadig med sit fra Ungdommen af iagttagne
Forbehold, som han vidste, jeg aldrig vilde gøre
Forsøg paa at gennemtrænge.

Saa var det en Sommerdag i 1885, en af de smukkeste,
vi kan have, en Hverdag, at vi atter sad ensomme
overfor hinanden ved et Bord paa Terrassen og nød
Solskinnet paa Sundet og den gode Luft. Det var
seks Aar, siden han sidst havde talt ud med mig, og
intet tydede paa, at der nu vilde følge en fra hans
Side helt fortrolig Samtale. Vi snakkede om Livet i
Almindelighed og om, hvad godt og ondt det bragte og
havde bragt os to. Da udbrød Herbert med pludselig
Heftighed: «Hvilket Liv jeg dog har ført! hvilken
Taabe jeg i mine unge Dage har været! Al Livets
Nydelse lod jeg løbe mig forbi. Det er en anderledes
Ungdom den, der nu lever. Tro mig, jeg kender den, jeg
har i min Stillings Medfør unge Mænd i Snesevis under
mig nu, og da jeg som Embedsmand er af dem, Ungdommen
let kommer ud af det med, saa skænker mine Undergivne
mig deres Fortrolighed. Tro mig, den Ungdom, den lever
ikke saa teoretisk og virkelighedsfjernt som vi,
da vi var unge. Den elsker ikke Ideer og Idealer,
men Pigebørn af Kød og Blod. Og de lader sig med
stor Fornøjelse genelske. Du kender slet ikke til,
hvor lykkeligt der leves i Danmark af de Yngre nu,
hvilket Liv de fører.» - «Misunder Du dem virkelig,
er da efter din Anskuelse nu det glade Letsind,
den uforfalskede Sanseglæde den egenlige Lykke?*

- «Den egenlige? Nej den hele», og han
svor en munter Ed. «Baad e efter min Livsanskuelse
og af min Praksis véd jeg det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free