Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herbert
451
Ja naturligvis og selvfølgelig er Lykken der og
der alene. Selv den .betalte Kærlighed er god,
meget god.> Han fortrød sine Ungdoms-Principer,
sine Selvplagerier, sin Snyden sig selv for Livets
eneste Gode. For anden Gang i mit Liv forbavsede han
mig. Han saa, mens han talte, saa lyrisk ud, som da
han var atten Aar Og dette var Serafen fra min Ungdom,
der talte, Ridderen med en Cither, Digteren med en
Guldharpe! Jeg maatte mindes nær beslægtede Udbrud
i Arbejder og Digtninger af Renan som ældre Mand.
Jeg kom paa den Tid ikke længer i Huse, hvor
Herbert kom; jeg havde for meget at gøre til at gaa
i Selskab. Men jeg saa stadigt til ham, hørte jævnlig
om ham og da som en stadig Gæst i rige Grossererkrese,
altid lystig indtil det anstrengte, stadig Selskabets
underholdende Medlem. Der gik adskillige Aar. Han var
meget smuk endnu, men jo ikke længer ung. Han havde
bevaret sit yppige Haar, men da der begyndte at vise
sig hvide Stænk i Skægget, lod han sit Fuldskæg rage
af og var med det fuldkommen glatte Ansigt af ganske
ubestemmelig Alder, Imidlertid magrede han stærkt af;
han havde bevaret sin Skikkelse høj og slank, men
nu traadte Kraniet svagt frem under Ansigtshuden,
og dette bidrog sit til at give hans selskabelige
Lystighed et Præg af noget forsætsagtig, ikke i
Virkeligheden følt.
Der gik nogle Aar paany, ikke mange. Saa meddelte
Herbert mig i et Brev, at han stod i Begreb med at
gifte sig. Jeg vilde sikkert billige hans Valg;
den Kvinde af særdeles anset Familie, hvem han
vilde ægte, var just ikke smuk, men ejegod; hun
var heller ikke særlig ung, men havde de kærligste,
mest trofaste Øjne; hun var iøvrigt troende, stærkt
religiøs, men ikke af dem, der belemrer Andre med
Omvendelseslyster. Hendes Fromhed var ægte.
Ikke længe efter en af de stærkeste Kriser i hans
Liv var altsaa Ordensmennesket, Lovmennesket,
Idylmennesket paany dukket op i ham. Tidligst var
det blevet trængt tilbage af Sværmeren i ham. Saa
havde det længe styret alle hans Fjed i Livet. Saa
led Lovmennesket det store afgørende Nederlag under
Kamp med den rene Lidenskab. Saa det andet afgørende
Nederlag, da Trangen til Erstatning for den tabte
Ungdoms lavere Glæder fyldte ham, og han satte
Sansedyrkelsen i Idealdyrkelsens Sted. Nu endelig var
dette Ordens- og Idylmenneske for altid og afgjort
Herre i ham. Han var en Smule svagelig, om
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
