Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Hospitalet
Besøg. Dog den første Forstyrrelse, som indfinder
sig, er kærkommen, ja kan ingen Forstyrrelse kaldes;
thi det er Hospitalets gode Aand, der stilfærdig
er traadt ind, det er Sygeplejersken, hvem alle de
Syges Hjerter slaar i Møde. Hun kommer for at bringe
Forbinding eller Omslag, og kommer som den Lysstraale
i de uglade Dages Mørke, der aldrig skærer i Øjnene,
men altid gør vel. Hun er ung og smuk, stærk og klar,
kvindeligt beskeden og omsorgsfuld som en Moder eller
Søster. Eller rettere hun er den sande barmhjertige
Søster uden Dumfromhed. Verdslig, forsaavidt hendes
Kald ikke har med nogen Religion at gøre, men udgaar
fra Videnskab og Humanitet, uverdslig, forsaavidt hun
for den ringeste Løn udfører den mest anstrengende
Gerning uden engang at vente en Tak, stadigt ofrende
sin Tid og sine Kræfter for andre. Faa sine hvide Sko
staar hun der i sin simple, klædelige Kjole som den
nye, frigjorte Menneskeheds gode Engel. Hun er Kvinde
ved sin Omhu, der Dagen igennem ikke slipper nogen
af de Syge, hun plejer, og er det ved sin Videlyst,
sin Lærelyst, sit Hang til om Aftenen efter Dagens
Gerning at faa en Samtale, der kan give Svar paa
nogle af de mange Spørgsmaal, Livet opkaster for
hende. Men hun virker ligefuldt ikke som Kvinde,
forsaavidt hun i Patienten kun ser Mennesket, ikke
Manden. Som Mand eksisterer han ikke for hende. Hun
vasker hans Ryg, som afgned hun et Bord, hun betragter
hans nøgne Ben, som saa hun paa et Par Træben. Han har
den lidt ydmygende Følelse af for hende kun at være
en Genstand, og maa være glad, naar han blot ikke er
en altfor uappetitlig Genstand. Hun kan som Dorine i
Tartuffe se Mandfolket nøgent fra Hoved til Fod uden
hverken at rødme eller blegne. Hun er ens mod Alle;
men det udelukker dog ikke, at der er Patienter,
hun betjener uden Henrykkelse, Det er de ynkelige,
de klynkende, de som jamrer over Ingenting, omgiver
sig med Varmedunke og hvert tiende Minut ringer
paa hende. Hun paaskønner, at man tager Hensyn til
hendes Tid, ikke ringer uden Nødvendighed og bærer
sin Skæbne som Filosof uden Klynken. Hun selv har
Filosofi behov. Naar hun efter tyve Aars opslidende
Tjeneste gaar af, tildeler Samfundet hende en Aarpenge
af 600 Kroner. Det er den Løn, dette Samfund giver
sine gode Engle. Sine Nellemænd og Gooser lønner det
som bekendt efter en anden Skala.
Stuegangen er Dagens spændende Begivenhed.
Den, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
