Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
Opvarteren
han med sit vanskelige Sind ikke kunde komme ud
af det med en Overordnet; søgte og fik dernæst en
lille Stilling ved Jernbanen paa en Landstation,
men blev efter kort Tids Forløb afskediget, fordi
hans Overordnede havde gjort Laan af Kassen og han
ikke havde røbet det, skønt han vidste derom.
Saa maatte han da bide i det sure Æble og vende
tilbage til Opvarterstillingen, hvor forhadt den
end var ham. «Jeg er bleven social Slave paany*,
var det Udtryk, han brugte. Han havde i en ganske
ung Alder forlovet sig. Opvakt og dygtig som han var,
naaede han snart op iblandt Opvarternes Aristokrati
og giftede" sig. Han havde kendt sin Kone fra Barn
af. Hun var saare nydelig og meget forstandig. «Det
er en Barndomskærlig-hed», sagde han forklarende,
ligesom for dermed at give en Antydning af, at den
første Lidenskab var fordampet, men at han ingen bedre
Kone kunde faa. Han tog til Paris, fik Ansættelse som
Opvarter der, lærte ypperligt Fransk, ligesom han
allerede kunde fortræffeligt Tysk, sparte sig saa
meget sammen, at han kunde forære sine Forældre et
helt Møblement til deres Sølvbryllup, vendte tilbage
til Kjøbenhavn, hvor han fik en betroet Plads ved
et stort Forlystelsessted og nød en saadan Tillid,
at hans Kammerater betroede ham deres Kasse. Det
var hans bedste Tid. Vel var han stadigt utilfreds
med sin Stilling som Opvarter, men den Opmærksomhed,
der undertiden vistes ham af Stamgæster, som indsaa
hans Overlegenhed, smigrede ham, og han følte sig
ikke ulykkelig.
Han havde altid været overmaade oppositionel. I
Aaret 1871, da han endnu ikke var stort mere end
en Dreng, gav han atter og atter sin Ringeagt Luft
for Arbejderne, der i flokkevis lod sig splitte ad
af nogle Politibetjente, da de dog magelig kunde
slaa Saadanne Folk sønder og sammen, «der gik og
lod Armene hænge*. I Paris var han bleven overbevist
Republikaner. En Dag blev der paa den Restaurant, hvor
han var ansat, bestilt Maaltid til Prins Valdemar,
Prinsesse Marie og et Par Herrer, der ledsagede dem,
og som den eneste, der talte Fransk, blev han udset
til at opvarte Prinsessen. «Jeg havde fast besluttet,
ikke at sige Altesse royale, men kun Madame*, sagde
han. «Imidlertid gik det mig ret galt. Doktoren véd
nok, hvor mørkt der altid er i de Køkkener, hvor
man skal hente Tallerkenerne, saa det er umuligt at
se dem rigtigt efter. Neppe har jeg sat den første
Tallerken foran Prinsessen, før jeg opdager en sort
Plet paa Randen. ^Pardon,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
