Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TANKER
AT FISKE I DET DØDE HAV
(1901)
Han traadte ind at Døren, en fjern, russisk Bekendt,
lang, mager, rig, berejst og snaksom, tog Plads og
udbrød: Hvad siger De til Selskabet her i Karlsbad,
som iøvrigt paa alle andre Badesteder, som paa al
Verdens Steder overhovedet? Er det at omgaas disse
Mennesker ikke som at fiske i det døde Hav?
Studser De ved Ordet? De véd dog fra Deres
Børnelærdom, at hvor lokkende det døde Hav kan tage
sig ud, og hvor smukt end Sollyset spiller paa det,
saa trives deri hverken Skaldyr eller Fisk.
Jeg havde engang i mine unge Dage den Drøm, at jeg
tidligt om Morgenen var roet ud paa en stor, lovende
Indsø for at fiske; Himlen var lidt overtrukken,
Vejrliget tilsyneladende meget gunstigt. Der var Net,
jeg skulde se til, men fandt Ingenting i dem; jeg
kastede en Snøre ud. Men skønt jeg blev taalmodigt
liggende hele Dagen, fik jeg dog ikke Bid, og da
Mørket faldt paa, hørte jeg en Stemme raabe ind i
mit Øre saa højt, at jeg vaagnede derved: Tossefaar,
som fisker i det døde Hav!
Jeg har aldrig kunnet glemme disse Ord, for de
indeholder mit Livs Historie. Fiske i det døde Hav,
det er, hvad jeg bestandig har gjort, saa jeg undres
ikke over, at jeg gør det her.
Man søger de Andres Selskab, fordi man keder sig,
naar man paa et fremmed Sted er alene; men er der
noget Menneske, som har en Tanke i Hovedet, der ikke
alligevel keder sig niere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
