- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
472

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

472 Liv og Aand
overalt

gynder den med at raade Bod paa sit Saar, før
den indhyller sig i et nyt Lag. Krystallerne
bevarer Evnen til at vokse efter nok saa lang
Tids Afbrydelse. Ligesom visse Smaadyr kan leve
op paany efter en Udtørring, der ligner Døden, saa
Dyret bliver Mineral fem, ja ti og tyve Aar igennem,
men vaagner til Live paany, blot det lægges i Vand,
saaledes kan en Krystal under-gaa de mest indgribende
Omdannelser: I Fald blot en forsvindende ringe Del af
dens Molekuler forbliver uskadt, kan den bevare ikke
blot sin ydre Form, men endog sin Evne til at vokse
og udbøde de Tab, den har lidt. Det synes da, som om
der er en Petroplasme svarende til Protoplasmen hos
Dyr og Planter. Dannelsen af Krystallen svarer til
Dannelsen af Cellen, og der finder en paafaldende
Overensstemmelse Sted mellem Krystallernes og de
organiske Legemers Liv.

I Reglen hævder man, at i de levende Legemer foregaar
stoflige Forandringer i Vævenes Indre, medens det kun
skal være paa Overfladen af Mineralerne, at der lægger
sig ny Lag. Men det sidste er ganske urigtigt. Hvis
man lægger en lille Guldskive paa Bunden af en Vase,
der indeholder smeltet Bly af en Varmegrad, som ikke
er tilstrækkelig til at smelte Guld, vil man efter
nogen Tids Forløb finde Guldet blandet ind i hele
Blymassen. Og hvis man anbringer en Blycylinder paa
en Guldskive og holder den 41 Dage igennem i en Varme
af 100 Grader, en Temperatur, der hverken bringer
Bly eller Guld til at smelte, saa vil efter denne
Tids Forløb Guldet have gennemtræng! Blyet saaledes,
at Guldparceller findes i Cylinderens øvre Lag. Det
svarer nøje til de organiske Substansers langsomme
Gennemtrængen af hinanden, som man har troet udelukket
hos de saakaldte døde Stofler.

Ikke mindre betegnende er følgende Tilfælde:

Man har betragtet Træthed som et Særkende
for de levende Væsner. Men ogsaa Redskaber
trættes. Barbererne plejer at paastaa det om deres
Knive, hvad der siger mindre. Men en stor Fysiker har
fundet, at i Værkstederne fungerer Metaltraade ganske
anderledes efter Søndagshvilen end før den, ja han
har bevist, at efter tre Ugers Hvile er den elektriske
Evne hos de trætte Ledere taget til med 10 Procent. Og
en anden stor Fysiker har ved forskellige Forsøg
bevist, at gentagne Bevægelser svækker Metallerne, saa
man er nødsaget til nu og da at unde dem en Ferie.

I Fald man vil indvende: dette betyder simpelthen,
at der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free