- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
477

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tryllemagt
477

I vore Dage henfører man Sligt til Hypnose
og Suggestion. Men saa nyligt har altsaa i den
civiliserede Verdens Historie Tryllemagt aabenbaret
sig som stærkere end Fornuft, hvad den jo forøvrigt
dagligt gør under mangen sær Forelskelse. Med Napoleon
viste det sig endog, at Tryllekraften blev hængende
ved Navnet, selv da Manden var død, siden dette Navn
alene hævede hans ubetydelige Brodersøn til Frankrigs
Regent.

Det turde da trods alle Fornuftens Sejre være et
Spørgsmaal, om den udretter mere forbavsende Ting end
Tryllemagten. Fordi vi skylder Fornuften Alt, hvad der
er godt og nyttigt, fra Tændstikker til Telegrafering
uden Traad og elektrisk Lys, er man tilbøjelig til at
undervurdere Styrken af den Ufornuft, som Tryllemagten
rummer.

Dennes Kraft som dens Rækkevidde er ikke clesmindre
umaadelig, uoverskuelig.

Hvis Nogen skulde mene, at dette er en Overdrivelse,
svarer jeg som Tarde engang har svaret: Vær sikker
paa, at dersom en Filosof i det gamle Grækenland en
Dag havde ytret, at Solen maaske var vel saa stor
som hele Peloponnes, saa havde hans bedste Venner
enstemmigt ment, at der vel kunde være noget sandt
i hans Paradoks, men at han øjensynligt overdrev.

SANDHEDSHADET

(1901)

En historisk Forfatter sad en Dag og grublede over,
hvorfor en smuk og fremragende Kvinde, hvis Liv
(med Elementer af Storhed) ikke frembød synderligt
Dadelværdigt efter den vedtagne Moral, var saa ilde
lidt og ilde omtalt i sin Samtid, da det Ord kom
ham paa Læben og i Pennen: hun (Therese Huber) var
sandhedskærlig. Og han studsede: Kunde hun derfor
blive lagt for Had? Han havde altid stræbt at dømme
uden forudfattet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free