Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
Sandhedshadet
Syn paa Tingene, uden at se Livet mørkere eller
lysere end det frembyder sig for et roligt Blik,
og han var langt fra den doktrinære Opfattelse, at
der leves paa Løgne. Alligevel slog det ham, at hin
Kvinde sikkert havde gjort et saa ugunstigt Indtryk
paa mange formedelst sin Sandhedskærlighed.
Ved at forfølge denne Tanke kom han straks til
det alminde-ligere Resultat, at Sandhedskærlighed
og Sanddruhed, der altid prises og altid kræves,
ingenlunde nyder den Yndest i Samfundet, som man
kunde vente.
Og det ikke blot saaledes forstaaet, at man ledes ved
de Sandhedsforkyndere, der gør selskabeligt Samkvem
umuligt ved at sige Folk Sandheder op i Øjnene,
som Ingen spørger dem om og som i Reglen slet ingen
Sandheder er, men saaledes, at Sandhedskærligheden
overhovedet socialt opfattes snart som en forstyrrende
Magt, en Urostifter, snart ligefrem som en
Sam-fundsfare, et Sprængstof. Stor Sandhedskærlighed
hos et fremragende Individ er et rent Krudtmagasin
i en stor Bys Nærhed, ja i Samfundets Midte.
I Virkeligheden kan man uden Overdrivelse paastaa,
at i et velordnet moderne Samfund er Sandhedshadet,
ikke Bøllernes, men det jævne Folks og de gode,
fine, fornemme Menneskers Sandhedshad fuldt saa stærk
en Magt som Sandhedskærligheden, og en meget bedre
organiseret.
Det vilde være taabeligt at tilbageføre den nødvendige
Høflighed til Sandhedshad, selv om den naturligvis
har et Stænk af Ligegyldighed for Sandheden. Men
heller ikke den historiske Sandhed er yndet. Som
Ordsproget siger: «0m de Døde Intet uden godt», og i
de nordiske Lande forstaas ikke derved blot de nyligt
Døde. Forsøger man, endog ganske uden Lidenskab eller
Vrede, paa Grund af fyldestgørende personlige Indtryk
at sige Sandheden om en for ti eller tyve Aar siden
afdød offenlig Personlighed, der har tilhørt den
besiddende og indflydelsesrige Kaste, løfter der
sig over Landene et Skrig af oprigtig Harme. Sligt
er uhørt og bør efter den herskende Opfattelse være
uhørt Sandhedshadet rejser sig da i hele sin (mer
eller mindre imponerende) Vælde. Det kalder sig
Pietet mod en betydelig Afdød. Naturligvis er der
tilmed Enkelte, som vil hævde, at den nedsættende
Skildring bør forkastes som usandfærdig. Dog det er
et Faatal. Vreden gælder - selv forudsat Sandheden -
Tilsidesættelsen af skyldigt Hensyn. Der kan endnu
leve Slægtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>