Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 Fantasien i det nittende
Aarhundrede
ledes jo langt mere af Fantasi end af Fornuft. En
Omvæltning opstaar, naar et Lands Fantasi rejser sig
mod Magthaverne; Ingen er uimodstaaelig uden den,
som formaar at appellere til Menneskenes Fantasi,
Ingen uforglemmelig uden den, der har formaaet at
gøre Indtryk paa Fantasien.
Kaster vi Blikket tilbage over de forløbne
Aarhundreder, saa ser vi dem personliggjorte i visse
store Skikkelser, der har sat Indbildningskraften i
Bevægelse, som omkring Aar 1500 Raffael har gjort det
og noget senere Luther, omkring Aar 1600 Shakespeare
og Cervantes, i det syttende Aarhundrede Rembrandt,
i det attende Aarhundrede Voltaire, Frederik den
Store, Mozart, Washington, Mirabeau. Ingen Skikkelse
i Verdenshistorien har gjort det Indtryk som Jesus
paa den evropæiske Menneskeheds Fantasi.
Evnen til at gøre Indtryk paa Indbildningskraften er
en ganske særegen Evne, som ikke er ensbetydende med
Storhed. Diderot har trods sin Betydning aldrig som
Personlighed gjort det Indtryk paa Menneskehedens
Fantasi som Voltaire, der er bleven til en Art
Sindbillede.
Hvilke er vel de Skikkelser, der har gjort Indtryk
paa det nittende Aarhundredes Fantasi?
Først Napoleon, der ikke blot behersker dets
første femten Aar, men som atter vender tilbage
sysselsættende Indbildningskraften ved 1830, ved 1850,
ved 1890. De Statsmænd, der i Aarhundredets første
Halvdel opfylder Sindene, er især to, Talleyrand,
der staar som Idealet af en Diplomat, og Metternich,
der i halvanden Menneskealder betyder den konservative
Statskløgls Magtfylde.
Af Digtere er der i Aarhundredets første Menneskealder
kun to, der fængsler Evropas Fantasi. Den ene er
Byron, der ved sine Frembringelser og sin Livsførelse
drager Alles Øjne til sig og som efter sin Død
beaander og begejstrer Sjælelivet i hele Evropa, faar
Elever i Rusland og Polen som i Frankrig, Tyskland,
Italien og Danmark. Ved ham ses det ret tydeligt,
at det ikke er den rene Storhed, ikke Fagstorheden,
det kommer an paa, naar det gælder om at henrive
Menneskeheden. Thi Englænderne sætter, ikke med
Urette, andre Digtere ved Siden af Byron og over Byron
som Kunstnere betragtet. Men ligesom Napoleon havde
havt det Forunderlige ved sig, at Alverden vilde tjene
ham og dø for ham, endda han ikke havde Menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
