Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fantasien i det nittende Aarhundrede
483
hedens Vel for Øje, saaledes var der ved Byron det
Magiske, som fremkalder Beundring og Forgudelse.
Den anden Digter, hvis Skikkelse opfyldte
Datiden, var Goethe, der halvhundred Aar gammel ved
Aarhundredskiftet, i det nittende Aarhundrecls første
Menneskealder blev en jordisk Zeus, til hvem der
valfartedes og som efter sin Død lidt efter lidt blev
løftet op over Menneskeheden og gjort til Genstand
for en stedse mere ærefrygtsfuld Dyrkelse. Glansen
om Byrons Hoved tog af. Goethe blev i Folkefantasien
til den altomspændende Aand, medens Byron kun havde
været Lidenskabens og Friheds-kærlighedens Talsmand.
Af Aarhundredets Tænkere har kun en sysselsat
Fantasien, nemlig Hegel, og det skønt han ingenlunde
er den, hvis Lære var rigest paa Sandhed. I
Videnskaben er hans Navn nutildags ikke stort. Men
Ingen har imponeret Samtid og Eftertid som han. Hans
Stilling var en Magtstilling; han var ikke en
Forsker som en anden, men en Videnskabens Enehersker,
der begreb Verdensaltet, og til hvem Lærlinge fra
alle Evropas Lande strømmede sammen. Han tiltalte
Indbildningskraften ved sin Dunkelhed og sysselsatte
den bl. A. derved, at han havde aftrykt sig selv i
talløse Lærlinge og Tilhængere, saa han havde Apostle
og Disciple som Jesus, Marschaller og Officerer som
Napoleon og en Hærskare af Troende og Stridsmænd,
Naar har vel Schopenhauer eller Herbert Spencer
staaet saaledes for Fantasien? Allermest fængslende
var han ved sin formentlige Uforstaaelighed. Evropa
over fortaltes det dumme Ord, at han paa Dødslejet
skulde have sagt: «Jeg har kun havt én Discipel,
som forstod mig, og han misforstod mig». En Tænker,
om hvem Sligt ikke kan fortælles, bliver aldrig
populær. Der er noget af den Art Tiltrækning i det Ry,
Henrik Ibsen i Aarhundredets Slutning har nydt.
Blandt Digtere, der senere under Aarhundredets
Gang paa lignende Maade uafbrudt har staaet for
Indbildningskraften som betagende Skikkelser kan
nævnes Victor Hugo, hvis Evne til at sysselsætte
dog nærmest var lokal; thi udenfor Frankrig er han
kun undtagelsesvis blevet stærkt beundret (som af
Swinburne), og Heinrich Heine, der især efter sin Død
har fængslet Aander over hele Jorden ved sin Blanding
af Lyrik og enestaaende Vid.
I Danmark er i Aarhundrede! neppe mere end en eneste
Skikkelse blevet fastholdt af Folkefantasien og derfor
ogsaa gen-
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
