- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
484

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

484 Fantasien i det nittende
Aarhundrede

givet i talrige mindre; det er Grundtvigs. Hans
Storhed er ikke overvældende. Hverken som Digter eller
som Aand eller som Menneske er han et Væsen af meget
høj Rang. Men hans Genialitet har været af den Art7
som stemmer saa nøje med Anlæg i Omgivelserne, at den
slaar ned i dem og fænger. Han turde være den eneste
danske Mand, af hvis Navn der i dette Aarhundrede er
blevet dannet et, med hvilket Tusinder har kaldt sig.

Af de Mænd, hvis Skikkelser i Aaret 1848 sysselsatte
Folkenes Fantasi, har ingen vedblevet at staa
Evropa for Øje. Kossuth, hvis Navn engang var paa
Alles Læber, eksisterer kun for Ungarn. Der er
en eneste politisk Frihedshelt, hvis Skikkelse og
Aasyn er blevet fastholdt i taknemmelig Beundring
overalt, hvor det rene Heltemod æres, det er Guiseppe
GaribaldL Han havde paa et Grundlag af den skønneste
og ædleste Menneskelighed den eventyrlige Dristighed
og Førerevne, som henriver Masserne, Hans Statuer
bedækker Italien, men han har trods sin Enfold,
i Kraft af sin Enfold, en indviet Plads i alle
frihedselskende Sind.

Ingen Kunstner har i Aarhundredets sidste Halvdel
ledet og opfyldt den civiliserede Menneskeheds Fantasi
som Richard Wagner. Idet han som Operakunstner ikke
blot frembragte ny Musik, men en ny Art Musik,
og i sin Person repræsenterede et først heftigt
omstridt, saa anerkendt Princip, satte han Sindene
i en Bevægelse som neppe nogen tidligere Komponist
og samlede skarevis lidenskabelige Tilhængere i alle
Lande.

Elektriserende som han, virkede paa et andet Omraade
Ferdinand Lassalle, der ved sin Agitation blev den
moderne Socialismes Stifter i Tyskland, og i denne
Egenskab gav Masserne deres ny Religion, den med
hvilken de træder over det tyvende Aarhundredes
Tærskel. Ingen socialistisk Fører har tiltalt
Fantasien som han. Marx var langt betydeligere end han
som Socialøkonom og har med sin Lære virket igennem
Lassalle. Men Marx som Personlighed formaaede ikke at
føre sine Lærdomme ind i Livet, nedlagde dem, stuelærd
som han var, i et tykt og vanskeligt Værk. Lassalle
derimod havde den forbavsende Evne til at paa virke
Proletariatets Indbildningskraft, som udfor-dredes
til at rejse det og gøre det til en Magt.

Imellem 1862 og 1890 blev endelig det nittende
Aarhundrede Bismarcks Aarhundrede, forsaavidt denne
Skikkelse en Menneskealder igennem af gode Grunde
optog Folkenes Fantasi. En ny

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free