- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
485

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fantasien i det nittende Aarhundrede
485

Statsniandstype viste sig med ham i Menneskehedens
Synskres, der for Alles Øjne omformede Magtforholdene
paa Jorden, og efter hvem hundredtusinder af
Enkeltmænd i det tyske Folk har omformet deres
Sjælesubstans.

Disse er vel cle vigtigste Skikkelser, som har
afpræget sig i det nu henfarne Aarhundredes
Indbildningskraft.

Højst ejendommeligt er det, at ved Siden af
disse store, virkelige Personligheder er det
umuligt at nævne nogen digtet, som Aarhundredet har
frembragt. Dets Digtere har manglet skikkelsedannende
Evne. Ved Aar 1600 blomstrede denne Evne. Hamlet
og Don Quijote taler stærkere til Fantasien end
noget virkeligt Menneske i Datiden. Faust, der endnu
tilhører det attende Aarhundrede, er den sidste store
digtede Aand.

Er Menneskehedens Fantasi i det forløbne Aarhundrede
blevet bedre opdraget end i de tidligere? Man kan
neppe sige det. Den er blevet grundigt vildledt
allerede gennem Skoleundervisningen ved den religiøse
og historiske Opdragelse. Det er forfærdende at tænke,
med hvilken Ballast af Kejsere og Konger, Bisper og
Præster, Generaler og Admiraler Slægtkamelen skal
forsøge at komme gennem det Naaleøje, der fører ind
til Frihedens Rige. Det er med Lasten fuld af Lig, at
Menneskehedens Skib sejler ind i det ny Aarhundrede.

Vi stirrer Alle ind i det, som man stirrer ind i
det uhyre Mørke, hvori man kun skimter ubestemte
Former. Det eneste Sikre, vi véd om det tyvende
Aarhundrede, er, at det er det Aarhundrede, hvori vi
skal dø.

Ave imperator! Morituri te salutamus.

FANTASIEN OG LIVET

(1901)

Den tidligere franske Udenrigsminister Gabriel
Hanotaux har i en Række Artikler i Bladet Le Journal,
der fører Titlen Balzac som Bogtrykker i Kraft af en
Del nyt Stof, som den bekendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free