- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
486

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

486 Fantasien
og Livet

Balzacforsker Vicomte de Lovenjoul har stillet til
hans Raadighed, givet adskillige nye Oplysninger
om Balzac’s Ungdomsliv. Han beklager her stærkt, at
den store Romanforfatter ikke har skrevet sit Levned,
der efter hans Paastand vilde være blevet en fuldt saa
mærkelig og lærerig Bog som Rousseau’s Bekendelser og
George Sand’s Erindringer, en Roman, mere romantisk
end nogen af hans opdigtede Fortællinger.

Rigtignok, tilføjer han med en vis Troskyldighed,
har vi dette hans Levned spredt rundtom i hans
Livsværk. Trykkeriets Historie i De tabte Illusioner
det er Historien om Balzacs eget Trykkeri, Fallitten i
Cæsar Birotteau det er Balzac’s og hans Fællers Fallit
osv. Hanotaux har søgt og fundet Oplysninger om den
Dame, der efter Balzac’s ofte gentagne Ytringer fra
1823-1833 (det er fra hans 24de til hans 34te Aar)
som hans Livs gode Engel vaagede over ham med en
Moders og en Elskerindes Kærlighed, og det bevises,
at hun var fulde 22 Aar ældre end Balzac - hvad der
forklarer den Plads, som ældre Kvinders Kærlighed
indtager i hans Skrifter. Hanotaux udvikler, at Balzac
har tænkt paa hende, da han skildrede den kvindelige
Hovedperson baade i Liljen i Dalen og i Hertuginden
af Langeais. \7i erfarer, at hendes Fader var en
tysk Harpespiller i Marie-Antoinettes Orkester, at
hun selv til Faddere havde ingen ringere Personer
end Ludvig den Sekstende og Marie Antoinette og at
saavel Balzac’s Kærlighed til Bourbonerne som hans
Forbindelser med visse Medlemmer af Højadelen lader
sig føre tilbage til hende. Med andre Ord, Hanotaux
har til sin egen Forundring erfaret, at der er langt
mere Oplevet i Balzac’s Romaner, end han havde anet.

Der vil være de Læsere, hvem dette ikke vil undre
i samme Grad. Formelen for god Digtning er vel
overhovedet den, at den altid er oplevet, om end
sjældent eller aldrig oplevet saaledes. Og den, der
gaar ud fra denne Formel, kan ikke over-raskes ved
at finde den bekræftet,

I lange Tider og i mange Lande har man betragtet
Indbildningskraften som en Art Kæmpe-Edderkop, der ud
af sig selv spandt Hjernespind i alle Slags skønne
Figurer; nu forestiller man sig den vistnok hellere
som en Plante, der drager al sin Næring af den Jord,
hvori den alene trives, den Digtendes Iagttagelser
og Oplevelser.

At de moderne Digtere er opfyldte af sig selv, kan
der ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free