Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fantasien og Livet
487
næres Tvivl om af Nogen, der har omgaaedes dem. De
elskværdige og fine iblandt dem røber det ikke; de
naive og særligt egenkærlige minder En bestandig
derom; de mindst underholdende af dem sporer
overalt deres egen Indflydelse, ser sig efterlignede
allevegne. Man kan til Enkelte nævne, hvem man vil,
og de svarer: han staar paa mine Skuldre. Mange,
og ingenlunde af de ringe, Mænd som Oehlenschlager
eller Åndersen af de garn e, har uafbrudt været
sysselsatte med sig selv. De blandt Forfatterne,
der har en virkelig eller formentlig Medbejler, har
ham stadig ridende paa deres Næse, ser ham altid for
sig og hader ham i Overensstemmelse dermed. Kort sagt
den moderne Digter har de Mangler som de Fortrin,
der følger af et stærkt potenseret indre Liv, som er
anlagt paa stadig Udformning af det Indre. Men hvem
kan det undre, at Digterens Levned saa sætter sig
Mærke i hans Skrifter. I gamle Dage gjorde man stor
Forskel paa saakaldt objektive og saakaldt subjektive
Digtere. Forskellen er i Grunden kun den, at den ene
især benytter sine Iagttagelser, den anden især sine
Oplevelser, Den italienske Digter Rapisardi svarede
en Dag en Besøgende, der spurgte ham, om han ikke nu,
da han var højt i Halvtredserne, havde Lyst til at
skrive sit Levned: «Hvortil? Det staar jo altsammen
i mine Vers,®
Men er det nu saaledes meget vel muligt at genfinde
den moderne Digters Hændelser og Følelser, hvor man
kender dem, i hans fri Fantasis Frembringelser, saa
kan den Mulighed heller ikke paa Forhaand afvises,
at det vil kunne lykkes hos en For-tidsdigter at spore
hans os langt mere ubekendte Følelser og Hændelser i
de Værker, der er os bevarede af hans Haand. Og dog
har et saadant Foretagende i lange Tider syntes saa
urimeligt, at det f. Eks. overfor Shakespeare saa
at sige ikke er blevet forsøgt, Man slog sig til
Ro med Shakespeares formentlige Uper-lonlighecl. I
Grunden var og er den engelske Opfattelse den,
som en Dag for et Par Aar siden blev udtalt af
P. A. Daniel, den grundlærde Udgiver af saa mange
Shakespeare-Dramer i Facsimiler af de gamle Kvartbind,
nemlig at Shakespeare i sin overmenneskelige Storhed
ikke har trængt til Erfaringer og Oplevelser som
andre Mennesker, men af sig selv har vidst alt
Menneskeligt, hvorfor han havde Brug. Den tyske
tilsvarende Opfattelse er nærmest den af Shakespeare
som et Ideal af etisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
