Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 Fantasien
og Livet
Levevisdom og politisk Indsigt, der i sine forskellige
Dramer har givet snart en snart en anden udødelig
Idé poetisk Form.
Forsøget paa at finde Skakespeare selv i hans Værker
kan nu foretages paa dobbelt Maade. Dels paa en,
som jeg ikke finder anbefalelsesværdig. Man gaar
ud fra et Begreb om Shakespeare som Storheden,
Sundheden og Ligevægten selv. Overalt, hvor man i
hans Værker møder Noget, der ikke synes stemmende
med disse Forestillinger, dér erklærer man det for
uægte, selv om samtlige engelske Kritikere, der
læser Shakespeare i deres Modersmaal, betragter det
som utvivlsomt ægte. Man udsondrer f. Eks. Troilus og
Cressida og Timon som ushakespeareske og faar saaledes
en ganske harmonisk, Livet oversvævende Shakespeare
ud af Bøgerne.
Den anden Fremgangsmaade begynder med at godkende
som Shakespearesk Alt, hvad Aarhundreders Kritik
i Digterens Fødeland og Modersmaal har tilskrevet
ham, og forsøger saa paa dette Grundlag at faa hans
Skikkelse fat.
Overalt, hvor Shakespeare i Begyndelsen af sin
Løbebane har omarbejdet andre Mænds Værker, gælder
det om at agte nøje paa, hvad han udsletter, hvad
han bevarer, hvad han tilføjer - saaledes kommer man
under Vejr med hans Synsmaader som med hans Smag.
Overalt, hvor Shakespeare berører Forhold, der fandt
Sted i hans eget Liv - som f. Eks. Giftermaal med
en betydeligt ældre Hustru - agter man nøje paa,
hvad han lader sine forstandige Personer sige derom.
Man er lydhør for de Tilfælde, hvor han formelig
taler i eget Navn som i Hamlets Udtalelser om
Skuespillerkunsten eller i Forherligelsen af Henrik
den Femte som Konge osv.
Man passer opmærksomt paa de Tilfælde, hvor vi
har det af Digteren behandlede Stof udenfor hans
Skuespil og i Skuespillet (Antonius og Kleopatra
f. Eks.). Den Retning, hvori han tillempe!* Stoflet,
viser hans Synsmaade da for Tiden, som f. Eks. naar
han tillægger Kleopatra Handlinger, der nedsætter
hende, men som hun ikke har begaaet.
Man lærer saaledes ikke lidt om Shakespeares
Personlighed ved at iagttage, hvorledes han i hin
fanatiske Tid aldrig lægger Uvilje mod Katolicismen
for Dagen, udsletter denne Uvilje i de Stykker,
han bearbejder, og uden at røbe ringeste Sympati for
katolsk Dogmetro fremstiller den katolske Religions
Repræsen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
