Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
Lykken
mig, og belærer mig saaledes om, at jeg havde fremmet
mit eget Vei ved at fremme hans.
Da Velfærdsmoralen i det 18de Aarhundredes Midte
dukkede op samtidigt i England og Frankrig, opstillede
man som bekendt to Teorier. Efter den ene foregik
Sammensmeltningen (Indenti-fikationen) af den private
og den almene Interesse af sig selv, i hver Enkelts
Bevidsthed; Egenkærlighederne harmoniserede sig af sig
selv og frembragte rent mekanisk Slægtens Bedste; thi
Menneskeden vilde jo slet ikke kunne eksistere, i Fald
hver Enkelt fremmede sin Næstes Fordel til Skade for
sin. Efter den anden Teori foregik Sammensmeltningen
paa kunstig Maade. Individerne handlede egenkærligt,
og især i Politik burde der principielt altid gaas
ud fra, at hver Enkelt bar sig ad som en Slyngel;
men Politikens Kunst bestod i at regere de Enkelte
gennem deres Interesser, altsaa snedigt mage det saa,
at de tiltrods for deres Havesyge og Æresyge kom
til at samarbejde til det fælles Vel. - Som det ses,
stiller den franske Republiks planlagte Lærebog sig
u forbeholdent paa det første troskyldige re Stade.
Men det Spørgsmaal rejser sig uvilkaarligt for
Læseren; Idet Republiken nu saaledes efter Evne
besværliggør en religiøs Skole-Opdragelse af franske
Børn, kan den saa efter sin egen Begrebsbestemmelse
hævde, at denne Handling er en god Handling? Den
er sikker nok paa derved at fremme Kulturen, og
den lille tænkende Part af Menneskeheden er sikkert
enig med den heri. Men lader det sig bevise, at den
fremmer Lykken? Og derpaa skulde jo den gode Handling
kendes. Det er et overmaade indviklet Spørgsmaal,
som i ethvert Tilfælde Adskillige af dem, hvem Sagen
berører nærmest, vilde besvare med et kraftigt Nej.
Hvad er nemlig Lykken? Paa den Tid, da selve
Lykkemoralen blev dannet, blandt Benthams
Forgængere i England, blev de første Definitioner
givne. David Hartley betegnede 1749 i sit berømte
Værk Iagttagelser over Mennesket Lykken som
«en Sum af Enkeltfornøjelser, forenede ved en
Idéforbindelse^. Paley definerede i 1785 i sin Bog
Principerne for den moralske og politiske Filosofi
Lykken som «en Sum af Fornøjelser, der kun er
forskellige ved deres Varighed og ved deres Styrke^
eller nøj-agtigere som «Overskuddet af en Sum af
Fornøjelser over en Sum af Smerter».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
