- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
502

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

502
Sylvesteraften-Betragtninger

somme og praktiske Naturer, der fremfor alt
vil udrette noget, ser tilbage paa, hvad de i
Aarets Løb har faaet færdigt eller paabegyndt,
og sammenligner det forgangne Aar med tidligere
mer eller mindre frugtbare. De sparsomme tænker
efter, hvor meget de har kunnet lægge tilside; de
ærgerrige betænker, hvilke Ordener de har faaet; Børn
sammenligner denne Juls Foræringer med forrige Juls.
\

Faa nøjes dog med at se tilbage, de fleste stirrer paa
Syl-vesteraften ind i det Uvisse, en Smule bevægede
af Haab og Frygt.

Et tysk Blad sendte fornylig det Spørgsmaal rundt til
Mænd i de forskellige Lande: Med hvilke Forhaabninger
og Ønsker ser De det ny Aar i Møde? Det rettedes
iblandt andre til En, der lod Spørgsmaalet ubesvaret,
fordi han ikke sporede nogen Lyst til at udtale
Ønsker og Haab, da det er saa ganske virknings-løst at
haabe og at ønske - endda Jul og Nytaar er den Tid,
hvor Mennesker i Millionvis overøser hverandre med
gode Ønsker, dels mundtligt, dels skriftligt paa mer
eller mindre kunstnerisk udstyrede Kort.

Den hellige Sylvester, der for snart 1600 Aar siden
døbte Konstantin den Store, døber nu det nyfødte Aar,
holder Mindetalen over det gamle og ønsker til Lykke.

Lykke er jo det almindelige Udtryk, hvorunder Alt
gaar ind, hvad den Enkelte attraar for sig og sine,
da Lykken ikke er noget Bestemt, men for enhver er
det, hvori han sætter den, Udviklingen af hans Liv
i Overensstemmelse med hans Tilbøjelighed.

Naar Spørgsmaalet om de Forhaabninger, man nærer til
det ny Aar, imidlertid af et Blad rettes til offenlige
Personligheder, er Meningen naturligvis ikke, hvad de
ønsker for sig selv, men for Almenheden, hvad godt
de venter, det vil bringe Riger og Folk. Det ligger
da for mange nærmest at tænke paa Fremskridtene i
Naturkundskab, og de deri Indviede vil vide, hvilke
gavnlige Opdagelser, der synes nær forestaaende og
maa betragtes sorn særligt sandsynlige og særligt
løfterige.

De fleste tænker dog maaske paa det Politiske
og Sociale, attraar Verdensfreden eller Frihed
eller Lighed, Virkeliggørelsen af et eller andet
Ideal. Naar man her ikke er ivrig efter at udtale
nogen Forhaabning eller Forventning, saa behøver
det ikke at være, fordi man kun er en lunken Ven af
Idealerne; det kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free