- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
503

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sylvesteraften-Betragtninger
503

være, fordi man i Modsætning til de mange
Repræsentanter for et tillidsfuldt Gladsyn er
gennemtrængt af Følelsen af, hvor lidet vidt vi er
komne.

De hellige tre Kejsere hylder Barnet, den lille spæde
Verdensfred, over hvis Vugge Haagerstjernen lyser;
de græder af Glæde over, at det er lykkedes at bevare
den Spæde; dog passer de, at deres Taarer ikke væder
deres Krudt. Saa kort efter Sammenstødet i Anledning
af Fachoda, hvor England ved Krigstrusler fik Frankrig
til at vige, rejser franske Parlamentsmedlemmer
til London og engelske til Paris, og man enes,
mens megen Champagne bliver drukket, om den
berømte engelsk-franske Overenskomst, der udsiger,
at i alle de Tilfælde, hvor Nationernes Ære eller
Livs-Interesser ikke staar paa Spil, der skal Voldgift
skille Trætten. Med andre Ord, i de Tilfælde, hvor der
heller ikke ellers var fjerneste Grund til at føre
Krig, der skal Krig ikke blive ført. Og Alverden er
rørt og priser Fremskridtet. Imedens hvæsser Herodes
dels sin japanske, dels sin russiske Kniv.

Man kunde jo ogsaa gerne udtale sin Forhaabning
om den sociale Fred i det ny Aar, Udjævningen af
Klassetvistigheder, Lighedsidealets Anerkendelse,
Men da der fra Aar til Aar i Evropas forskellige
Lande bliver stedse flere og stedse varigere
Arbejdsnedlæggelser og Udespærringer fra Arbejde,
da Klagerne over Arbejdsgivernes Hensynsløshed og
Arbejdernes Umedgørlig-hed lyder bestandigt mere
højrøstede, og saaledes, at Lande som Rusland,
i hvilke der for ti Aar siden endnu ikke fandt
nogen Arbejdsnedlæggelse Sted, i vore Dage er saa
gennemfurede af Klassekampen som Belgien eller
Tyskland, er man lidet fristet til at udtale nogen
Forventning om, at det ny Aar skulde bringe Sam fun
cisharmoni.

Herbert Spencer udtalte sig i sine sidste Leveaar
med stedse større Mismod om den politiske Udviklings
Gang i den moderne Verden. Han saa overalt Nedgang
og Tilbageskridt, selv for de nordamerikanske
Fristaters Vedkommende overskyggede den stigende
politiske Fordærvelse alt andet for hans Blik, og
særligt fremhævede han, at der blev bestandig mindre
Frihed paa Jorden. Han saa i den sig fremarbejdende
Socialisme en frihedsfjendtlig Magt,

Tiltrods for hans Sortsyn tager det sig ud, som
vandt i enkelte vestevropæiske og sydevropæiske
Stater Friheden niere Jordsmon end før, medens der
øjensynligt, selv om man ser et Aar frem i Tiden,
er lidet at vente for Østevropa. Men iøvrigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free