Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
Sylvesteraften-Betragtninger
er det nødvendigt atter og atter at gøre opmærksom paa
den Forvirring, der her i Danmark findes i Sindene,
med Hensyn til Begrebet Frihed og Udtryk som Frisind,
Frihedskærlighed og deslige.
Naar visse Højskolefolk taler om den Frihed, for
hvilken de sværmer, maatte en ny Pilatus spørge:
Hvad er Frihed?
Paa de højeste Omraader staar de selv ikke paa
Fritænk-ningens, men paa Troens Grund, og hele
deres Tankeliv er bestemt ved Tro. Ikke desmindre
stiller de, naar Talen er om den eneste aandelige
Frihedskamp, der i vore Dage har faaet et politisk
Udslag, den franske Regerings Kamp mod Munke-
og Nonneordenernes undervisende Virksomhed,
denne Stræben i Gabestokken som en Kamp for
Tvangen. Nu er Tvang og Frihed jo imidlertid kun
rent bogstavelig taget Modsætninger. Enhver Lov
medfører Tvang, selv den Lov, der vil sikre Frihed
og udbrede Oplysning, Selvtænkning, Frisind. Naar
en Stat indfører tvungen Skoleundervisning, saa
modarbejder den ikke Folkefrihed, men fremmer den,
i Fald ellers Undervisningen duer noget. Naar en
Stat som den franske tager Skoleundervisningen
ud af Munkeordenernes Hænder, men ikke desmindre
kræver Børnene underviste, saa gør den derved en
befriende Gerning. En Undervisning, som ledes af
Munke, er farlig af to Grunde, en sædelig og en
intellektuel. Munkene har aflagt Kyskhedsløfte og
befinder sig følgelig i en unaturlig kønslig Tilstand,
hvorom de Skandaler, der stadigt paany kommer til
Udbrud i Kongregationernes Skoler, aflægger talende
Vidnesbyrd. De er dernæst helt og holdent bundne til
Romerkirkens Dogmer; for dem er Sandheden ikke noget,
der skal søges, men noget, der engang er fundet og
givet; de er derfor ude af Stand til at vække den
fri og uhildede Forskningslyst hos Eleverne, paa
hvilken det aandelige Fremskridt beror. Selvfølgelig
beraaber de sig overfor Staten paa Frihedsideen. Men
selv repræsenterer de udelukkende Avtoritets-troens
Idé. Man vender da op og ned paa Begreberne, naar
man til Støtte for dem paaberaaber sig Frihedsidealet
Selv den, der fra sin Ungdom af har dyrket dette Ideal
og derfor f. Eks. mangen god Gang taget Afstand fra
de liberale Dogmer, kan paa dette Punkt ikke nægte
den nuværende franske Regering sin Sympati. Han vil
nu som før anse en Fordrivelse af Jesuiterne for
utilstedelig; de har, saa længe de ikke forser sig
mod nogen Lov, samme Ret til at leve i Landene som
Tilhængerne af hvilken-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
