Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
Livet
ning, en Fantasi, et menneskeligt Lune, som jo paa
den ene eller den anden Maade maa komme hans Værk
til Gode. Og derfor maa Værket nødvendigvis blive
righoldigere, jo ældre han bliver. Han frygter
ingen Fare fra hans egen Natur; han stoler paa sine
Instinkter, giver sig dem roligt i Vold, vis paa, at
de leder ham rigtigt, da de er hans egne, og forvisset
om, at han faar Brug i sit Værksed for Alt, hvortil
de leder. Saaledes gaar hans Dage hen uden Haab om
en Lykke, der kan udeblive, og uden Frygt for Ondt>
der skulde lure i hans eget Væsen, eller for Tabet
af dets Kræfter.
Er hans Værksted ikke stort, det er stort nok for
ham, stort nok til, at han deri kan give Skikkelser
Form og Tanker Udtryk. Optaget som han er, har han
ikke Tid til at skele hen til Timeglasset i Krogen,
hvori Sandet rinder og rinder. Men naar der sendes
ham venlige Tanker, fornemmer han det, som om en
kærlig Haand vendte Timeglasset derhenne og saaledes
forhalede, at det rinder ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
