Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elskov i det attende Aarhundrede
19
z det attende Aarhundrede, hvor under Kapitlet
Kærlighed saa mange Arter af Følelser undersøges og
saa mange mindeværdige Lidenskaber omtales.
Da Markisen du Deffand lærer Horace Walpole at kende,
er hun 70 Aar gammel og blind; han en af mange
beundret Mand paa 49 Aar. Han var Søn af en mægtig,
engelsk Minister, anset, rig, godt Hoved, men uden
Ærgerrighed, en kold og egenkærlig Natur. Det er saa
langt fra, at han gør noget for at vække den gamle,
berømte Dames Velvilje, at han behandler hende med
Ligegyldighed og Haardhed og stadigt skælver for det
Skær af Latterlighed, der vil falde over ham, hvis
Nogen aner, at han bliver elsket af en Tilbederinde
paa de Halvfjerds. Han lever i Frygt for, at hendes
Breve til ham skal blive aabnede og læste, og skælver
- ikke paa Grund af deres undertiden mod Konge og
Hof respektstridige Indhold – men paa Grund af den
Følelse, der bringer’ Fru du Deffand til at skrive
eller rettere diktere. Og han tvinger hende da ogsaa
fra den første Uge af til at lægge saaledes Baand
paa sine Følelser, at de aldrig faar et umiddelbart
Udtryk.
Men det er hende, som fængsler.
Hendes Pigenavn var Marie de Vichy Ghamroud. Hun
fødtes i 1697 i en af Frankrigs fornemste
Familier. Hendes Bedstemoder var Hertuginden af
Ghoiseul, hendes Søstersøn blev Kardinal. Ifun
vår i nær Slægt med to af de Ministre, der i det
attende Aarhundrede regerede Frankrig, Ghoiseul og
Brienne. Hendes Tante var den Hertuginde af Luynes,
som var fortrolig Veninde af Ludvig den Femtendes
Dronning. Alt som ung Pige var hun navnkundig for
Ynde og Vid. Hun blev ganske ung gift med Markien du
Deffand, men fandt ham snart kedsommelig og forlod
ham, levede saa under den Glædes- og Vildskabs-rus,
der brød ud ved Ludvig den Fjortendes Død, et saare
verdsligt Liv og lod sig elske af mange, bl. A. af
Regenten, der trods al sin Letfærdighed var en
Mand, som forstod, hvad talentfulde Folk var værd,
og under hvem for første Gang Frankrigs Adel og
Frankrigs udmærkede Mænd omgikkes paa lige Fod. I
Datidens Samfund paaskønnedes og tilslebes Voltaire
og Montesquieu.
Fru du Deffand blev Midtpunktet i en Kres, hvortil
alle Tidsalderens ypperste Aander hørte; hun kendte
saare nøje d’Alembert, Montesquieu, Diderot og
Voltaire, med hvilken sidste hun brevvekslede, naar
de ikke saas. Og det blev en af hendes
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
