- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
26

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26 Charlotte
Corday

i

Det er kun i Paris, at man er blændet af Marat, I de
andre Departementer betragter man ham som et Uhyre.

- Hvorledes har De kunnet betragte Marat som
et Uhyre, da De har indført Dem hos ham ved at
appellere til hans Menneskelighed, idet De skrev til
ham, at De var forfulgt? (Hun skrev dette i et
andet, uai-sendt Brev,)

- Hvad Vægt ligger der for mig paa, om han viser sig
menneskelig mod mig, hvis han er et Uhyre mod Andre.

- Tror De da at have dræbt alle Marat’er?

- Nu, da han er død, vil de Andre tage sig i Agt.

Man oplæste hendes Brev til Barbaroux. Da man kom til
Stedet: «Han sagde for at trøste mig, at han om faa
Dage skulde lade Jer alle guillotinere i Paris»,
gik et Skær af Tilfredshed over hendes Ansigt,
der syntes at sige: «Det har nu ingen NødU, og da
man oplæste Stedet, hvor hun taler om de Gendarmer,
der om Natten holder Vagt i hendes Celle («Jeg tror,
det er en Idé af Chabot; kun en Kapuciner kan have
den Art Indfald*), kunde hun Ikke lade være at le. Saa
rolig og frygtløs var hun.

Da Præsidenten spurgte hende, om hun havde en
Forsvarer, sagde hun: «Jeg havde valgt en Ven; men
jeg har ikke siden hørt Tale om ham. Rimeligvis har
han ikke havt Mod til at føre mit Forsvar». Hun mente
Doulcet de Pontécoulant. Præsidenten udnævnte da paa
staaende Fod til hendes Forsvarer Chauveau-Lagarde,
hvem han bemærkede i Salen. Denne forstod af hendes
Tegn til ham, at hun ikke vilde undskyldes. Han
nøjedes derfor med denne værdige Bevisførelse:
Den Anklagede tilstaar koldblodigt det Drab,
hun har begaaet, tilstaar, det har været længe
overlagt, tilstaar Alt, søger ikke engang at
retfærdiggøre sig. Netop dette, Borgere, er hendes
hele Forsvar. Denne Ro, denne i en vis Henseende
ophøjede Selvfornegtelse er kun forklarlig ved den
politiske Fanatismes Overophidselse, der har trykket
hende Dolken i Haanden. -

Hun var tilfreds med dette Forsvar, takkede
Chauveau-Lagarde varmt for hans Mod, og viste ham sin
Taknemmelighed paa en i Sandhed højsindet og storladen
Maade ved at bede ham (da man havde lagt Beslag paa
hele den ikke ganske ringe Sum, hun havde paa sig)
for hende at betale, hvad hun skyldte i Fængslet. «Jeg
gør Regning paa Deres Ædelmodighed*, sluttede hun.

Da hun blev ført tilbage til sit Fængsel, sagde hun
roligt til Fangevogteren og hans Kone, der modtog
hende: «Jeg havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free