- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
39

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Napoleons Moder
39

ikke kunde aflægge, opirrede ham naturligvis kun,
fordi den mindede Franskmændene om hans fremmede
Afstamning.

Letizia Bonaparte stod nu og da i Konsulattiden
sin Søn stærkt imod. Hun anraabte ham f. Eks. om
at skaane Hertugen af Enghien, og da Bonaparte var
urokkelig, udbrød hun i Vrede: «Du vil selv blive
styrtet i den Afgrund, du nu graver under dig og din
Slægt». Taarerne strømmede ned ad hendes Kinder, og
Sønnen hørte tavs, uden at gøre en Bevægelse eller
svare et Ord, paa hendes heftige Bebrejdelser, Det
næste Sammenstød mellem Moderen og ham fandt Sted,
da Napoleon kort før Kejserdømmets Oprettelse vilde
tvinge sin Broder Luden til at opgive Tanken om
Ægteskab med Fru Jouberthon. Lucien, der var ligesaa
haardnakket som Broderen, veg ingen Tomme, og Moderen
stillede sig afgjort og energisk paa hans Side. Da
Førstekonsulen lidenskabeligt forekastede hende, at
hun saaledes lagde hans Politik Hindringer i Vejen og
viste Broderen mere Kærlighed end ham, svarede hun med
en Ytring, hvis Sandhed hun i sit senere Liv beviste:
«Jeg holder altid mest af den blandt mine Børn, som
er mest ulykkelige Hun fulgte, uden at ville lade
sig bøje, Lucien i hans Forvisning til Rom.

Da Napoleon var bleven udraabt til Kejser, kronet og
saivet af Paven, vendte hans Moder tilbage til Paris
og lod Sønnen spørge, hvad Navn og Titel hun skulde
bære og hvilken Stilling hun skulde indtage. Han
bestemte, at hun for Fremtiden skulde benævnes Madame
mere (Fru Moder), føre Titlen Kejserlig Højhed,
overtage Ledelsen af alle velgørende Stiftelser
i Frankrig og have en Million Francs i aarlig
Indtægt. Hun lod sig i ingen Henseende blænde eller
forvirre af sin ny Storhed. Som hendes talrige Døtre
og Sønner indtog hun sin ny Værdighed saa naturligt
som var hun født til at beklæde en Trone, og hun
tog sin Stilling som Beskytterinde af de Fattige
og Lidende, "af Hospitaler og barmhjertige Søstre
alvorligt.

Hun var saa sparsom i sit personlige Forbrug, at hun
blev anset for gerrig og endnu har Navn derfor; men
hun sparede kun i det Øjemed at kunne hjælpe sine
Børn, i Fald de atter styrtede fra de Tinder, de
havde naaet; og da den Tid kom - den kom forholdsvis
snart - hvor de havde Brug for hendes Sparepenge, gav
hun indtil det Yderste alt, hvad hun havde lagt til
Side. Første Gang kom hun Napoleon til Hjælp ved hans
Hjemkomst fra det ulykkelige russiske Felttog. Hun
rejste ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free