- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
45

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Prinsesse Mathilde
45

Prinsessen fik hvad man kalder en fyrstelig
Opdragelse, havde syv Skrivelærere, atten Lærere
i Klaverspil, talrige i de forskellige Sprog. I
1841 blev hun gift med den hovedrige russiske
Fyrste Anatole Demidof og levede nu nogle Aar ved
det russiske Hof. Hun blev meget yndet af Nikolaj I,
der til Gengæld ikke kunde udstaa hendes Mand, og hun
har altid fremhævet hans faderlige Godhed mod sine
nærmeste Omgivelser, netop fordi han kun omtales
som haard og tyrannisk. Det er tydeligt nok ham,
der efter hendes Ønske satte Skilsmissen fra Demidof
igennem i Aaret 1845.

Hun havde som Datter af en landsforvist Prins for
første Gang betraadt fransk Grund, da hun var 21
Aar gammel. Som hun en Dag fortalte Goncourt, blev
hun ved det første Syn af en Soldat med røde Bukser
saa bevæget, at hun steg ud af Vognen og omfavnede
ham. Fra da af længtes hun altid til Frankrig, og fra
det Øjeblik, da hun ved Napoleon IIFs Tronbestigelse
blev anerkendt som fransk Prinsesse, fjernede hun
sig kun ugerne og for kort Tid fra Landet. Hun kunde
ikke undvære Paris, ikke Seinens Bredder, ikke Byens
Belysning ved Aftentid, endnu mindre det Selskab
af Byens ypperste Mænd og Kvinder, hun samlede om
sig. Det er umuligt at nævne noget stort Navn, hvis
Bærer hun ikke har stræbt at knytte til sin Kres.

For sin Fætter Kejseren havde hun en vis Sympati;
hans gode Egenskaber tiltalte hende. Hun havde i
sin Tid afslaaet hans Haand; men hun modtog indtil
hans Giftermaal hans Gæster for ham som Husets Dame,
og gennem hende opnaaedes stadigt hans Samtykke til
mangen god og velgørende Foranstaltning. Kun hans
Temperament var hendes aldeles imod. Hun var ude
af sig selv en Dag, da en Lakaj i Compiégne havde
heldt ham en Sifon med Seltersvand ned ad Nakken
og han nøjedes med at skyde sit Glas over til den
anden Side uden at sige et Ord. Denne Koldblodighed
forbløffede hende: «Havde jeg taget ham, saa havde
jeg slaaet Hovedet i Stykker paa ham for at se,
hvad der var indeni.»

Prinsessen, der selv malte, saa altid gerne Malere og
overhovedet Kunstnere hos sig. Mest berømt er hun dog
bleven ved sit venskabelige Forhold til alle Frankrigs
største Skribenter uden Undtagelse; hun viste sig
overlegen i Kløgt, overlegen ogsaa og især som
Hjertemenneske ved den individualiserede Maade, hvor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free