Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francisque Sarcey
49
som lians kunne gøre ikke ringe Gavn, hvor de unge
Skuespilforfattere meget hyppigt lægger altfor
udelukkende Vægt paa deres Arbejders poetiske
Indholdsværd og forsømmer at tilegne sig selve
Haandværket i Kunsten. I Frankrig, hvor Haandelaget i
Reglen .er Skribenterne medfødt, følte man, efter at
Sarcey i en Snes Aar havde været næsten Enehersker,
Trangen til en Kritik, der ikke udelukkende saa
Skuespillet, der aandeligt var gaaet i Staa, fra den
tekniske Side.
Hans Navn er sammenknyttet med visse Kunstudtryk,
han ofte kom tilbage til, saaledes la scene å faire,
den Scene, der maa gøres, o: den afgørende Scene,
som Alt kommer an paa, og som Forfatteren derfor ikke
(efter ubehændige Poeters Vane) maa lade foregaa
i Mellemakterne eller i Kulisserne og bagefter
fortælles.
Under Kejserdømmet var Sarcey en udmærket
Foredragsholder, livlig, naturlig, lærerig, ugenert,
en fortræffelig Improvisator. Efterhaanden blev
af hans Egenskaber kun Ugenertheden tilbage og
bestandig større. Han kendte og nød sin Folkeyndest,
snakkede uafbrudt om sig selv, var Onkel Sarcey
for hele Paris, gamle John for alle sine Venner og
Uvenner. Han gik saa ganske op i Anerkendelsen af
sine yngre Dages Idealer, Dumas og Augier, at al den
senere Literatur, særligt al den fremmede, syntes ham
af saare ringe Værdi i Sammenligning. Han manglede
Sansen for den og fandt Alting vanvittigt, hvad han
ikke forstod. Foruden sine dramaturgiske Artikler
har han skrevet meget andet, Erindringer, der er
fortræffelige, et Par Romaner, der er svagere, og en
umaadelig Mængde Journalistik om vekslende Æmner. Da
han lige før Kejserdømmets Sammenstyrtning sammen
med Edmond About udgav Bladet Le dix-neuvieme siede,
var hans Særfag Angreb paa Kirkevælden. Han varetog
den læge Undervisnings Sag overfor den gejstlige
Indflydelse, og hans Artikler flammede den Gang af
Vid og sund Sans.
Han var med Liv og Sjæl Journalist, har aldrig engang
villet samle sine Artikler i Bogform, og han havde den
i Frankrig ualmindelige Stolthed, at han ikke stræbte
efter at blive Medlem af det franske Akademi. Den
franske Journalistik er saa lidt som andre Landes
en Skole for Karakteren; men gjorde den ham end med
Aarene grumme overfladisk og tvang den ham end til
talløse, stundom ret grimme Midtvejs-Forlig, den
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVI.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
