Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Ernest Renans Statue
i Tréguier
kaldte ham et Lys og en Vejleder, udtalte sin Ærefrygt
for hans Kærlighed til Sandhed.
Den store Kemiker Berthelot, Renans nære Ven fra
den første Ungdoms Dage, skildrede deres Samliv og
Samstudium i Ungdommen, som Renan paa sin Vis har
fremstillet i Forordet til sine Filosofiske Samtaler.
Saa fulgte Hovedtalen, som det naturligt var tilfaldet
Renans Arvtager, Anatole France, at holde. At hans
Tale var aandfuld og overlegen, derom har den franske
Presse næret Enighed, og den har med Rette ikke sparet
paa Udtrykkene for sin Beundring. Talen svarer dog
ikke ganske til, hvad vi i Danmark forstaar ved en
Tale, siden vi med vore bedste Taleres Eksempel for
Øie har dannet os en til vort nationale Hang svarende
Fore-
*J
w
stilling derom. Ikke at vi ønsker mere Retorik end
France eller end Renan selv anvender; deres attiske
Ædruhed falder ganske i vor Smag. Men en Tale, der er
bygget som en Afhandling, en Tale, der tager det meste
af en Time, er for os et Foredrag, ikke nogen Tale. Vi
udskiller hos os af Talen alt ligefrem Undervisende,
alt hvad der ligesaa godt kunde skrives, alt hvad der
er uden Forhold til den mundtlige Henvendelse. Dette
gør Franskmændene ikke, mest vel, fordi alle offenlige
Taler hos dem læses op af Papiret, saa disse kan have
en hvilkensomhelst Længde. I Frankrig gælder det som
det ene Afgørende for Talen, at der i den siges noget,
som duer. Og saaledes betragtet er Anatole France’s,
som det var at vente, et Mesterstykke af Klarhed og
Finhed. Dyb er den desuden, hvor France lader Athene i
Slutningen af sit Svar sige til Renan: «De Udødelige
skylder deres Tilbedere mere, end man tror. De
skylder dem Livet. Det er en Hemmelighed, hvori du
var indviet. Guderne faar deres Næring fra Menneskene;
de nærer sig af den Damp, som stiger fra Offerdyrenes
Blod. Du véd, det betyder, at deres Væsen bestaar af
alle deres Tilbederes Følelser og Tanker .... Jeg,
Pallas Athene, jeg skylder dig, at jeg lever endnu.»
Renans Svigersøn, Grækeren Jean Psichari, udtalte med
udsøgt Takt paa Familiens Vegne sin Tak for den Hæder,
der var vist den, og gav tilsidst den Glæde Udtryk,
han som en sildig Efterkommer af den blaaøjede
Gudindes Folk følte ved at se den hellenske Tanke
forherliget paa Bretagnes Grund.
Den Tid er forbi, da de frihedsrædde Blade angreb
Renan. De har rigtigt følt, at de nu kun vilde skade
sig selv, ikke hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
