Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Paul
Bourget
aldeles ens organiserede, saa de modtager ensartede
Indtryk af de samme Foreteelser, menneskelige som
kunstneriske. Hvis da Moderen har elsket en Mand,
og Datteren, som intet véd derom, efter nogle Aars
Forløb træffer den samme Mand, da kan det hænde,
at nøjagtigt den samme Sindsbevægelse opstaar hos
hende som i sin Tid hos Moderen, at hun føler samme
Tiltrækning og nærer samme Lidenskab - naturligvis
lettest ifald den paagæl-dende Mand har været noget
yngre end Moderen, saa hans Alder ikke lægger Hindring
i Vejen. Det kan ogsaa hænde, at det i saa Fald er for
ham, som kom hans Elskede ham forynget og forskønnet
i Møde, og at han overfor hende føler som for mange
Aar siden for den anden, og da er Brydningen der.
Hvis der imidlertid med større eller mindre ydre
Lighed mellem Moder og Datter forenes en stor
sjælelig Forskellighed, vil den af Moderen Elskede,
især hvis han er lidt til Aars, for Datteren snart
blive utaalelig som Tilbeder, endnu mere afskyelig som
Ægtemand, og da er Brydningen der i en anden Form.
I Bourgets Roman er det første Tilfælde
behandlet. Datteren gribes af ganske samme Lidenskab
som i sin Tid Moderen og for samme Mand, og han føler
sig saa uimodstaaeligt draget til hende, at trods
hans indre Striden imod et Ægteskab bliver Følgen.
Nu tør man maaske vove den Paastand, at neppe
før er med saadan sjæleforskende Fordybelse og saa
sikker Haand alle Følgerne af denne Situation blevne
dragne, vel at mærke som disse vilde fornemmes af en
ualmindeligt fintfølende og højtudviklet Mand. Etienne
Malclerc har i Virkeligheden kun levet i de halvanden
Aar, han kendte Antoinette, der blev ham berøvet ved
en pludselig Død. Derfor drages han lidenskabeligt
til Datteren, i hvem han genfinder hende. Saa længe
han kun var forlovet, blandede de to Aasyn, den dødes
og den levendes, der var saa overensstemmende i Træk,
Blik og Udtryk, sig sammen for ham. Han kunde ikke
skelne dem, skønt det ene for ham betød et Minde,
det andet kun et Haab. I det Øjeblik Eveline virkelig
bliver hans Hustru, skilles de to sammensmeltede
Personligheder ad, og han har Følelsen af at leve i
Blodskam. Og fra nu af træder Skyggebilledet bestandig
mellem ham og Eveline. Han havde haabet med hende
at kunne genleve sin Ungdoms Elskovsliv, at kunne
galvanisere sit trætte Hjerte. Men kun den Del af hans
Hjerte, som var lidende, genvækkes til Liv; den Del,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
