Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Paul
Bourget
Fædreland, Familie og Religion. Derfor vil Helten,
hvem hans Fader end ikke har ladet døbe, blive Katolik
som hans Fædre i mer end et Aartusind har været; han
vil søge sin Styrke ved «at dykke ned i det dybeste
Frankrig*.
Der er to moderne Idealer, som efter Bourgets
Opfattelse er en Gift for Sindene. Det er den
ubetingede Retfærdighed ’og den almindelige
Velfærd. Kravet paa større Retfærdighed fører lige
til Anarki; thi hvad er denne Retfærdighed? Det,
den tilfældige enkelte holder for Retfærdighed. Alt
Menneskeslægtens hundredaarige Samfundsværk staar
i Fare den Dag, Retfærdighedens Fanatikere slaar
sig sammen med Aandsaristokratiet. Fanatiske
Retfærdighedskrav fremføres næsten ogsaa kun af
Protestanter og Jøder, der, saa velmenende de kan
være, ikke gør andet end Skade, eftersom de staar
udenfor den nationale Overlevering og er fulde af
Nag over formentlig Uret, som i gamle Dage er øvet
imod dem. Men Kravet paa almindelig Velfærd er af
lige saa fordærvelig Natur. Thi to af Samfundets
Grundegenskaber er Ulighed og Kval. De kan ikke
ophæves, og alene Kirken bringer Trøsten for
dem. Hvad det gælder om er ikke Omvæltning, men at
leve med sine Døde og rette sig efter deres Erfaring
i hele sin Fortolkning af Tilværelsen. Derfor kaldes
ogsaa Tolstoj af Bourget «den uheldsvangre russiske
Utopist», som af Hovmod er blevet «den forbryderske
Lærer i Anarki».
At Klasserne er dybt adskilte, er for Bourget et
Gode. Det sikreste Middel til at nærme Menneskene til
hinanden er det, ikke at forene dem. Det nymodens
Anarki har fundet sit Udtr}rk i «de kunstige
Tilnærmelser mellem Aandens og Haandens Arbejdere*,
som altid mislykkes. Det er Anarkiets Aand, som svæver
over «de usammenhængende Døgnskabninger», man kalder
Folke-Uni-versiteter. Arbejderstanden er uimodtagelig
for Opstillingen af et Grundprincip paa upartisk
Maade, desuden besjælet af saa raat et Had til
Gejstligheden og de Velhavende, at dens Oplysning er
umulig. De katolske Præster, som drømmer om Forsoning
af Katolicismen med hvad de kalder «Videnskaben og
Demokratiet«, er godlidende, men vildledte og unyttige
Stakler. Med Videnskaben behøver Katolicismen ingen
Forsoning, eftersom der ingen Strid er imellem dem,
da de ingen Berøringspunkter har - herom er Katoliker
og Protestanter altid enige - og med Demokratiet kan
Videnskaben slet ikke forsones, da Videnskaben kender
to Grundlove: Sammenhæng og Naturudvalg, Demo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
