Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Hervieu
85
helt igennem. Men det holdes ikke sammen af nogen
digterisk Grundtanke; det falder fra hinanden i
spredte Billeder og det ofrer med sine 61 navngivne
Personer det Dramatiske for det Teatralske. Den hele
Bygning er løs, og Kompositionen bestaar kun i, at
Heltinden viser sig i en Række Situationer, der giver
Skuespillerinden Lejlighed til at udfolde sin Kunst.
I enkelte Smaatræk er en Effekt søgt paa vel
udvortes Maade. Hervieu opnaar en billig Virkning
ved i Slutningen af sin fjerde Akt at lade den
Artillerikaptejn, cler frelser en Schweizersoldats
Liv, besvare Théroignes Spørgsmaal om hans Navn med
Svaret Buonaparte. Vistnok frelste Bonaparte ved den
angivne Lejlighed 10de Avgust 1792 en Ulykkeligs Liv;
men da han ellers slet intet har at gøre i Stykket,
er han der blot for at forbavse Publikum ved sit
Navn. Og paa lignende Maade er det vel sindrigt
udtænkt, men ørkesløst, at i femte Akt den Mand, der
giver de ophidsede Revolutionsfruentinimer Ideen til
at gennem-rise Théroigne, er den berygtede Lystmorder
Markien de Sade. Han kommer og forsvinder i Stykket
med det samme.
Ypperst i dette Drama er mærkeligt nok den eneste
Akt, i hvilken Heltinden slet ikke optræder,
den som skildrer Sindsbevægelserne i Tuilerierne
Natten før Stormen paa Slottet den 10de Avgust,
særligt den kongelige Families Uro, Kongens Sløvhed,
Marie Antoinettes Tapperhed af Naturdrift. Den hele
Situation er levendegjort med Mesterskab og fjerner
sig paa intet Punkt fra det historisk Rette.
Hervieu har overhovedet forstaaet at udnytte Stoffets
Beskaffenhed til at fremføre Datidens kronede
Hoveder og alle Tidens berømteste Revolutionære. I
første Akt, da Théroigne er fangen i Østerrig,
ser vi hende udspurgt af ingen ringere end selve
Kejser Leopold-Joseph II, og senere er vi Vidner
til lidenskabeligt bevægede Samtaler i den franske
Kongefamilie. Af mere bekendte Revolutionsmænd er
der neppe mere end en eller to, som ikke optræder
og udtrykker sig paa en for deres Væsen betegnende
Maade. Men det kan da heller ikke undgaas, at alle
disse Personer farer vore Øjne forbi som Billeder i en
magisk Lygte. Den af dem, hvis Væsen er mest udført,
Sieyes, er desværre den, som er mindst dramatisk.
Hvad selve Hovedpersonen angaar, har Hervieu - maaske
af Hensyn til Sarahs Alder - trængt det Erotiske,
som fyldte saa stor en Del af hendes Liv, aldeles ud
af Stykket og blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
