- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
88

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 Maurice
Maeterlinck

gives en almægtig og ufejlbar Dommer, som stadigt
vaager over vore Tanker, Følelser og Handlinger,
stadigt hævder Retfærdighed i denne Verden og
fuldstændiggør den i en anden, og han vil da i
Forening med sine Læsere undersøge, om der findes
nogen anden Retfærdighed end den, der skyldes
Menneskene, ikke blot som de har tilstræbt den ved
deres Love og Domstole, men i deres Samfundsforhold
gennem den offenlige Menings Tilkendegivelser og
gennem Fordeling af Billigelse eller Misbilligelse,
Tillid eller Mistillid. Med andre Ord, han vil
undersøge, i hvad Tilstand Tanken om Retfærdighed i
vore Dage befinder sig

Og han hævder med stor Kraft, at der ikke gives
nogen Retfærdighed i den ydre Verden, som kan
udledes af moralske Aarsager, hvad enten denne
Retfærdighed aabenbarer sig som Sygdom, Naturarv,
Lynglimt eller Jordskælv. Hverken Himmel eller Jord
har ringeste Forhold til vor Moral, vore Tanker eller
vore Hensigter. Alle véd, at hvis jeg begaar visse
Uforsigtig-vheder eller Udskejelser, maa jeg ofte
bøde derfor. Men dette har intetsomhelst med Moralen
at gøre. Om jeg springer i Vandet ved Vintertid for
at frelse et Menneske, eller om jeg falder i Vandet
ved Vintertid ved at styrte et Menneske deri for
at myrde det, den Forkølelse, jeg paadrager mig,
og dennes Følger bliver ganske de samme. Naturen er
ligegyldig for min Bevæggrund.

Man plejer at finde en vis Naturretfærdighed
i Arveligheden. Fædrenes Skrøbelighed og Fejl
hjemsøges jo i visse Tilfælde paa Børnene. Men
ogsaa her er Retfærdigheden kun tilsyneladende. En
Fader kan have plyndret Fattige, forfulgt Uskyldige,
bedraget og forraadt sine Venner, begaaet alle de
laveste Skændigheder, uden at dette efterlader mindste
Spor i hans Børns Legemsbygning. Det gælder kun om,
at han ikke har ødelagt sit Helbred. Arveligheden
straffer i Grunden ikke mer end to Laster: Drikkeri
og Udsvævelser. Af dem er Drikkeriet ,undertiden
en ret undskyldelig Svaghed, og man begriber under
Forudsætning af en Naturretfærdighed ikke, hvorfor
netop den legemligt straffes saa haardt. Hvad den
kønslige Udskejelse angaar, kan den være en Rædsel, en
Skændighed, der afstedkommer Fortvivlelse, og den kan
være en højst ubetydelig, intetsigende Forseelse, og
de to Handlinger straffes i visse Tilfælde af Naturen
ganske ens. Eller sæt, at Faderen har paadraget sig
en forfærdelig Sygdom under Opfyldelsen af sit Kald
eller ved en heltemodig, selvfor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free