Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Maurice
Maeterlinck
kan give sig hen. For Maeterlinck er Hunden den eneste
Skabning, der virkelig kender sine v højeste Pligter
og altsaa er lige saa sikker paa sin Moral som paa
sin Religion. Den har et Pligtsystem, der staar højt
over, hvad den af sig selv kunde have hittet paa, og
som den derfor kan udøve uden Frygt og uden Skrupler.
Dog det, hvorpaa hos Maeterlinck Eftertrykket hviler,
er, at Hunden alene af alle Skabninger virkelig
holder af Mennesket. Dette vilde være ensomt paa
Jorden uden Hundens Kærlighed, der gennembryder
den Skillemur, Naturen ellers har opført mellem
Dyrene og deres Herre. Sindrigt godtgør han, at
intet andet Dyr, end ikke Hesten, her for Alvor
kan komme i Betragtning. Men hvorfor det netop er
blevet Hunden, hvis Hengivenhed bygger Bro mellem
Naturen og Mennesket, det er et af disse Mysterier,
som Maeterlincks Tanke kreser om.
Det Gaadefulde, Hemmelighedsfulde møder ham hos
Bierne, hvem han som bekendt har helliget et helt Værk
og her et lille Særskrift. Han paaviser, hvorpaa deres
tilsyneladende saa uforklarlige Vredesanfald beror, og
gendriver i Udtryk, der er betegnende for ham, visse
overtroiske Vildfarelser, som er i Omløb derom. Man
tror, at Bierne stikker den ukyske Kvinde, særligt
den, der har brudt sit Ægteskab. Maeterlinck bemærker,
at det vilde være overraskende, om den fornuftigste
af alle vore Medskabninger skulde tillægge «en ofte
uskyldig Synd» saa megen Vægt. Hvad Bierne afskyer,
det er ikke Laster, men Parfymer (og det er jo
muligt, at letfærdige Kvinder anvender dem mere end
de trofaste), desuden Svedlugt og Brændevinslugt. Han
advarer mod at tillægge Bierne menneskeligt Sjæleliv;
det er den sikre Vej til ikke at forstaa dem.
En anden Række Essays af Maeterlinck, Stykkerne om
Tilfældets Tempel, om Automobilkørsel, om Kaarden,
om almindelig Stemmeret, om det moderne Drama, om
Døden og Kronen osv., enes i, at de alle drejer sig
om Skæbnen. Naar han i Monaco lader Blikket dvæle
ved den lille Kugle, hvis Løb og Standsning berøver
og giver Velstand og Velfærd, saa er det, fordi
Skæbnegudinden et halvt Minut igennem holder sig
rank paa dens rullende Flade. Naar han forherliger
Kaarden som en Tilflugt for den, hvem Samfundets
Orden ikke tilstrækkeligt har beskyttet mod Uret og
Nedværdigelse, naar han priser Kaarden, fordi den
udjævner Forskellen mellem den Stærke og den Svage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
