- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
93

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maurice Maeterlinck
93

den Fattige og den Rige, saa er det, fordi Kaarden
paa ofte uforudseelig Maade bærer Sejr eller Død paa
sin Od. Kaarde-spidsen er som Hasardspillets Kugle
en Skæbne, og som Skæbne hemmelighedsfuld.

Det er øjensynligt ogsaa som Skæbnemagt, at
den almindelige Stemmeret fængsler den belgiske
Digter. Vor Tidsalders Strømning fører allevegne
til den; ingen Betænkelighed ved at lægge Afgørelsen
i Massernes Hænder har jo kunnet holde denne Strøm
tilbage. Den almindelige Stemmeret bliver som bekendt
i vore Dage ikke opfattet som et ringere Onde i
Sammenligning med Enevælde og Klasseherredømme, ikke
som en blot foreløbig Løsning af den politiske Opgave,
der vil kunne afløses, naar en Gang i Fremtiden en
mere fyldestgørende findes. Nej, den er et Ideal,
der hemmelighedsfuldt har dannet sig i Folkelivets
Dybder, og som derfor har Ret til at fremmes. Til
dens nærmeste og bedste Følger hører vistnok den
menneskelige Lighedsfølelse, som den findes i de mest
fremskredne Republiker; jned de Fejl, den begaar,
bæres der over, fordi den kun gennem Famlen kan vinde
Sikkerhed og endnu ikke kan siges at have bestaaet
sin Prøve. Maeterlinck hævder dens Ret til at erobre
ét Land efter et andet; men hvad der lokker ham ved
den, er øjensynligt dens Uigennemsigtighed, dens
Uberegnelighed, det af en moderne Skæbne, som den
har i sig.

Moderne er Maeterlinck som Grubler, heftigt, med
Voldsomhed moderne. Man har undertiden et Indtryk, som
var han en til Nutidssynet Nyomvendt, saa ivrig er han
for at hævde de nulevende Menneskers Frigjorthed fra
alt Fortidens religiøse Væsen. Man sporer det endog i
hans Afhandling om det moderne Drama, hvor han, som i
sin Bog Det begravne Tempel, kalder en Tilbagevenden
til ældre Tiders dramatiske Indhold umulig, og viser,
hvorledes de fængslende Brydninger nu til Dags er rent
indre, vor Skæbne en upaagribelig, unævnelig Magt.

Saa strengt det end staar i Sammenhæng med denne
Tankegang, virker et Stykke Prosa som Døden og Kronen
dog underligt gammeldags. Det er Betragtninger
over det Indtryk, som Kong Edwards pludselige,
tilsyneladende dødelige Sygdom, der nødvendiggjorde
Aflysning af Kroningshøjtidelighederne, gjorde paa
Menneskeheden, der her ligesom iagttog, hvorledes
Naturen spotter ethvert menneskeligt Forsøg paa at
hæve sig over det Fælles-menneskelige. Maeterlinck
vil vise, at i Virkeligheden Lægernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free