Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Elemir
Bourges
Værdi som Fortælling, hvori enkelte Kvindeskikkelser
som den blinde Storfyrstinde Tatjana og som Josine
indeholder rig Skønhed, enkelte Mandsfigurer som Giano
tiltrækkende Ejendommelighed, og lige saa lidt med
de brede Beskrivelsers maleriske Pragt og sproglige
Styrke.
Kun er det underligt at se Bourges med fuld Bevidsthed
hylde en svunden Tidsalders kunstneriske Ideal. Hans
dalmatiske Idyller og Brydninger minder om dem i
Shakespeares og hans Samtidiges romantiske Lystspil og
Hyrdestykker. Allerede i Ragnarok føltes et Studium af
Shakespeares Samtidige Ben Jonson, Ford og Webster,
Beaumont og Fletcher bag Skildringen. Brudstykker
af et berømt Skuespil af Ford var endog inddragne i
Værket som ophidsende den usalige Kærlighed mellem
de to Søskende. Her er Elisabethtidens Literatur i
langt stærkere Mening Grunden, hvorpaa der bygges. Ja
undertiden minder Ordskiftet umiddelbart om et i
Købmanden fra Venedig, i Vintereventyret eller i
Antonius og Kleopatra.
Eneboeren Elemir Bourges lever i Forsagelse af
Pariserlivet og af det Ry, som saa vanskeligt
vindes af den Ensomme, udenfor Byen i sit Skovhus,
stolt af sin Fattigdom, ringeagtende at anvende
sit Talent til at tjene Penge. Men netop fordi
han har fordømt sig selv til det tarveligste Liv,
er der i hans Digterdrømme en saadan Overflod af
Paladser, fyrstelige Parker, skinnende Marmor,
blussende Illuminationer og rullende Millioner,
som neppe andetsteds. Hans Aand næres ikke meget af
hvad han ser, lever frit i Fantasier og søger kun
nu og da Tilskyndelser i Renæssancetidens engelske
Poesi, saa hans Digtning undertiden bringer En til
at tænke paa den Art moderne Maleri, som mindre
har Forhold til Samtiden end til den italienske
For-Renæssances Kunst. Hans strenge Idealisme søger
saa sin Tilfredsstillelse i at lade hele den Verden,
hans Indbildningskraft har fremmanet, denne Verden
af jordisk Yppighed med dens Guder og Gudinder,
Halvguder og Halvgudinder styrte sammen i et Ragnarok,
som forkynder Livets Værdiløshed, Lykkens Umulighed,
og ender med et Opsving til Gimle.
I sin første Bog var hans kraftigst, i den anden har
han givet sig for god Tid; men her er han dybest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
