- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
112

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112 Georges
Clemenceau

Navnet synes oprindeligt et Øgenavn, et
Formindskelsesnavn af Ordet Clément - Clemenceau
selv tror det i det mindste - og betyder da: den
lidet milde, hvad der ikke passer ilde paa dets
berømteste Bærer, der er alt andet end en Velsigner,
lige saa barsk overfor Vrøvl og Dumhed og Fejghed,
som iøvrigt velopdragen og fin.

Hans Fader var en stolt og streng Republikaner, en af
dem, Louis Napoleon lod fængsle, da han 2. December
1851 udførte sit Statskup, og hvem han længe holdt
fængslet. Han opdrog sin Søn i den republikanske
Tro, lod ham ikke døbe, gav ham en fri og hedensk
Opdragelse til Mandighed, og saa gammel Sønnen
er, føler han endnu den Dag idag denne Faders Øjne
hvilende paa sig. Ikke sjældent undslipper der ham den
Ytring: Ifald jeg bar mig saadan og saadan ad, saa
vilde min Fader ikke længer vedkende sig mig. Noget
strengt og haardt, stoisk og spartansk i hans Væsen
stammer fra denne Fader. Ham har han mistet; men hans
Moder lever aandsfrisk endnu.

Georges Clemenceau studerede Medicin, gik paa
Hospitalerne i Paris og Nantes og blev Læge i
1865. Men han havde da allerede gjort Bekendtskab
med Kejserdømmets Fængsler. Han blev fængslet i 1861,
nitten Aar gammel, for den 24. Februar, paa Aarsdagen
for Februarrevolutionen, at have udraabt Republiken
ved Foden af Bastillesøjlen blandt Menneskesværmen
der. (Navnene paa de under Februarrevolutionen faldne
Oprørere er nemlig tilføjede paa Søjlen til dem paa
Julirevolutionens Ofre.) Nogle Maaneders Fængsling
fik ingen Betydning for hans Livsførelse. Men selve
denne Besluttethed hos en nittenaarig er betegnende
for Georges Clemenceau; han handlede ud fra sin
Grundopfattelse uden Hensyn til Faren derved og i
denne tidlige Ungdom uden Hensyn til Udsigtsløsheden.

I sin Væmmelse over Tilstanden i Frankrig besluttede
han at udvandre til Nordamerika. Han opholdt sig
fra 1865-1869 mest i New York. I Begyndelsen havde
han Penge nok, senere ernærede han sig som Lærer i
Literaturhistorie (paa det engelske Sprog, som han til
Fuldkommenhed tilegnede sig) i en Opdragelsesanstalt
for unge Piger

Da han i 1869 giftede sig med en Amerikanerinde,
vendte han tilbage til Frankrig for at skabe sig en
Stilling. Han tog Doktorgraden samme Aar og nedsatte
sig som Læge. Men da Aaret efter Statsomvæltningen
fulgte, blev han af den revolutionære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free