Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Georges
Clemenceau
Listen over de Underkøbte kaldtes original. Snart
viste det sig, at denne Fortegnelse var undertegnet
T. W. Lister, medens Statsmanden skrev sit Navn
med enkelt V. (Thomas Villers) - hvad jo altid var
et Uheld - især da dette Aktstykke var det eneste
originale. - Man brugte det endda.
Der var fjorten Breve, man i Afskrift kom i Besiddelse
af. Dueret, Morés, Millevoye, Derouléde, Dupuy,
Konsejlpræsidenten, og Develle, Udenrigsministeren,
samledes for at raadslaa. Clemen-ceaus Forræderi var
sikkert nok, men det gjaldt om at forstaa Brevene,
og ikke én af disse Statsmænd, disse franske
Partihøvdinge, kunde læse et engelsk Brev. Endelig
fandt Marki’en af Morés paa Raad. Han havde en engelsk
Guvernante til sine Børn, en Pige, der uheldigvis var
saa udannet, at hun end ikke stødtes af det urigtige
Engelsk i Brevene eller ved de mellem dannede Mænd
umulige Tiltaleformer, der anvendtes.
Man fik fra hende en Oversættelse. Dupuy udbrød, som
til-staaet af Barres: «Hvilken Afskyelighed Clemenceau
har begaaet! Til enhver anden Mand vilde man nu
blot sige: Forsvind! og han maatte forsvinde. Paa
en anden Tid og i et andet Land vilde man ladet ham
forsvinde*.
Det er bevist, at Dupuy, da Dueret senere var i
Fængsel, gav ham 2000 Francs om Maaneden. Der kan
fornuftigvis ikke være Tvivl om, at Dupuy stod bag
hele Intrigen og gennem Dueret enten havde bestilt
Falsknerierne hos Norton, eller anvendte dem, da de
tilbødes.
Den 19. Juni 1893 brød Stormen løs. Da Clemenceau
besteg Talerstolen, raabte Derouléde: «Lad os høre
hvad Cornelius Hertz har at sige! Tal Engelsk!» osv.
Han undskyldte sig overfor Medlemmerne. Denne
Skandale var nødvendig. Clemenceaus Politik var
fædrelandsfjendsk. Han var, som Ven af England og
Modstander af Forbundet med Rusland, i Udlandets
Sold. Derouléde beklagede kun Et, ikke at have endnu
større personlig Autoritet for at kunne stemple ham,
som han fortjente.
Saa rejste Millevoye sig: Hr. Derouléde har Ret, og
paa Torsdag skal jeg bevise, at Hr. Clemenceau er den
foragteligste Usling (le dernier des misérables). -
Det tog sig lidt komisk ud, som om det blot kunde
ske paa en Torsdag. Meningen var, at han ikke havde
Materialet samlet den Dag.
Torsdagen kom. Flertallet nærede det mest levende
Ønske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
