Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Georges
Clemenceau
Imod denne de Stærkestes stiltiende Sammensværgelse er
i Bogen stillet den Følelse, som bevæger de Bedste,
Kærligheden til Jorden med dens Liv og til Himlen
med dens Lys, Kærlighed til Menneskene og særligt
Kærlighed til Handling, fordi vi som handlende
fortsætter de store Hedengangnes Stræben. Den er hans
Helt, som elsker Menneskene virksomt, og for hvem det
at elske saaledes er hans Maade at bede og tilbede
paa.
V
Blandt det meget, Clemenceau har faaet udrettet i
de sidste Aar. staar hans Optræden i Dreyfus-Sagen
som det fornemste. Han var ikke straks klar over
Forholdet, troede endog nogen Tid paa den Anklagedes
Skyld - tre Maaneder længere end jeg selv, der
dog stod Kilderne mere fjernt -, men han blev,
da han forstod, noget nær den afgørende Forkæmper
for Sagen. For at medtage en Bagatel: det var ham,
der gav Zolas berømte Brev til Republikens Præsident
den opsigtvækkende Titel J’accuse* Og hans Artikler
i denne Sag, af hvilke de første syv Bind (paa over
500 Sider hver) nu foreligger i Bogform, er ved
deres Liv, deres ubønhørlige Logik og deres skarpe
Vid sande polemiske Mesterværker. Man læste dem i
hin Tid hver eneste Dag med samme Spænding; men saa
beregnede de end var paa Døgnets Stade og Stemning,
de taaler at læses Aaringer derefter.
Det har ikke kunnet være anderledes, end at
Clemenceaus personlige Erfaringer som Politiker
dengang og under tidligere Kampe har ændret hans
tidligere ubetingede Tro paa Demokratiet. Han kalder
sig ikke længer Demokrat, tror ikke mere som før paa
Folket. Han betragter Demokratiet i Almindelighed
som stærkt udsat for reaktionære og nationalistiske
Anfægtelser. Gav man i Frankrig tilmed Kvinderne
Stemmeret - og det synes jo det uundgaaelige
demokratiske Medfør - anser han det for sikkert, at
den i Forvejen saa stærke franske Kirkevælde vilde
komme til at opleve Triumfer.
Ikke at Clemenceau hører til dem, der har en ringe
Mening om Kvinden. Hans Bog Les plus forts røber ham
snarere som Kvindedyrker, idet den afdøde Claire her
formelig svarer til Idealet. Kun tiltror Clemenceau
som ægte Franskmand ikke Kvinden nogen Evne til at
gøre Gavn i Politik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
