Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Varigt Ry
ødelagde man paa Gustav Vasas Tid alle Haandskrifterne
i de gamle Klosterbiblioteker. Hele Provences episke
Literatur er gaaet tabt. Ikke en Hundrededel af
Frankrigs komiske Literatur i Middelalderen er
bevaret. 1840 fandt man i Berlin ved et Tilfælde
paa et Loft 61 gamle franske Farcer og Moraliteter,
trykte i det 16. Aarhundrede, som vilde være ukendte
uden dette ene Eksemplar. Selve Rolandskvadet fandtes
først 1837 i et Haandskrift efter i 800 Aar at
have været ubekendt. Næsten endnu mere paafaldende
er det, at en Fyrstes Poesier har kunnet forblive
uopdagede i Aarhundreder. Men Charles af Orléans’
Digte fandtes først i 1734 efter i 250 Aar at have
ligget ukendte hen. Ogsaa André Ghéniers Poesier
syntes tabte; først 25 Aar efter hans Død blev
de fundne og udgivne. Hvor let havde ikke disse
Haandskrifter kunnet forsvinde! Endnu mere gribende
er den Tanke, at havde ikke Heminge og Gondell syv
Aar efter Shakespeares Død taget sig for at udgive
hans Stykker efter Haandskrifterne, vilde efter
al menneskelig Sandsynlighed ikke mindre end 19 af
Shakespeares Dramer være tabte for os.
I saa høj Grad har helt op til den nyere
Tid Tilfældigheden’ raadet for, hvad der er
blevet os levnet af Fortidens bedste Mænd og
Kvinder. Mangfoldige Mesterværker er nødvendigvis
forsvundne, talrige Ubetydeligheder er naaede
til Efterverdenen, Det ligger nær at spørge,
hvorledes Forholdet er med de senere Aarhundreders
Literatur. Hvad bliver af den tilovers, dels rent
stofligt forstaaet, dels i Læseverdenens Sind?
Af det syttende Aarhundredes dansk-norske Literatur
er der foruden nogle Salmer af Kingo sikkert ikke
mere end en eneste Bog, som kendes og læses, Leonora
Ghristinas Jammersminde, opbevaret i et eneste
Haandskrift og udgivet to Hundrede Aar efter, at den
blev skrevet. Af Arrebo, Ole Worm, Bartholinerne,
Anders Sørensen Vedel, Peder Syv, Herik Gerner kendes
Navnene og læses Intet. Hvad der for den almindelige
dannede Læser er tilovers fra Norges og Danmarks
18. Aarhundrede, kan be-kvemmeligt staa paa en Hylde:
Holbergs Komedier og Paars, et Bind Ewald, et Bind
Wessel, et Par Bind Baggesen, det er Alt. Nogle Salmer
af Brorson synges endnu. Sorterup, Falster, Bording,
Wadskjær, Eilschow, Sneedorff, Tullin, Bredal, Pram
osv. er kun Navne. Ikke en Linie kender den dannede
Læseverden af disse Mænd. Hvorledes Fremtiden vil
sammentrænge og beskære det nittende Aarhundredes
danske Literatur til sit Brug, derom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
