Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dreyfus-Sagen
165
Schwartzkoppen til Kommandant Esterhazy, skrevet
med Schwartz-koppens Elskerindes Haandskrift. Han
meddelte for tidligt sin Opdagelse, blev straffet
med Forsendelse til Tunis, hvor det var Meningen,
at han skulde udsættes for den visse Død, og er nu
efter sin Tilbagevenden bleven kastet i Fængsel.
Fra først af havde Sagen et begrænset Omfang. Som den
nu har udviklet sig, er den almindelige Opfattelse
i Frankrig den, at Regeringen ikke mere kan give
efter. Dens Stilling er saadan, at den maa frygte
alt det Bestaaende i Frankrig sprængt, dersom den
falder. Et militært Pronunciamento efter spansk
Mønster vilde i dette Øjeblik kunne gennemføres,
i Fald man blot havde Manden. Kampen staar mellem
Krigerkasten, Gejstlighed og Regering paa den ene
Side og en Haandfuld frisindede Elementer paa den
anden, der ikke sidder inde med andet Vaaben end
Sandheden. Denne Sandhed kan muligvis, om end ikke
meget sandsynligt, fænge og tænde en Ild, som ikke
mere lader sig slukke. Den, der ikke er gladsynet,
vil ikke se hen til Kampens Udgang med synderligt
Haab. Rimeligvis lader man Dreyfus dø paa sin Ø - det
er et Under at han ikke allerede er død, hvis han da
ellers endnu er i Live; Fru Dreyfus klager over ikke
i Maaneder at have modtaget andre Breve fra sin Mand
end Kopier efter Breve, han siges at have skrevet. Er
han først død, vil de Herskende aande lettere.
Foreløbig er det et stærkt Vidnesbyrd om de forvirrede
Forhold i Landet, at den franske Regering i denne Sag
har sin Støtte hos Mænd som Rochefort og Drumont,
der ellers er dens principielle Modstandere. For
Drumonts Vedkommende beror det paa hans antisemitiske
Partistandpunkt; for Rochefort’s paa ganske personlige
Forhold, i Kraft af hvilke han har viet Navnet Dreyfus
(ikke særligt Kaptejnen) et lidenskabeligt Had. Om
Kaptejnens Skyld er han sikkert ikke mere overbevist
end andre Franskmænd af de højere Klasser; selv
franske Officerer ser nu Sagen fra det Synspunkt
alene, at Dreyfus bør vedblive at bøde, for at ikke
hele Statsordenen skal sprænges: han er Soldat,
han bør ofre sig for sit Land. Saadan klinger
Bevisførelsen. Han var ilde lidt af sine Kammerater,
var efter deres Sigende ingen god Kammerat. Med en
ikke ringe Formue og en større i Vente levede han
stille, førte intet Hus, indbød Ingen til Middag,
laante Ingen Penge. I Enkeltes Øjne fortjener han
allerede af den Grund sin Skæbne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
