Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dreyfus-Sagen
175
havde frikendt, paany blev dømt af Krigsretten, og
saa for den værste Skams Skyld meningsløst benaadet.
Med andre Ord, det gik til, som Sligt gaar til i den
virkelige Verden. Det er paa den Maade, at Retten
sejrer i det virkelige Liv. Det er paa den Maade,
at den gode Sag triumferer. Langsomt, slæbende,
stykkevis, halvvejs, og saaledes, at aldrig forkyndes
denne Sejr med Basuner. Hvad der forkyndes med
Basuner, det er ganske andre Ting: Prinsers Fødsel,
Kongers Tronbestigelse, hundredtusind Soldaters
Sejrvinding over fire tusind og deslige.
Der er heri en Lære for de Naive og de
Utaalmodig^. Det var allerede overvældende, at man
fik Ofret tilbage fra Djævleøen, ligegyldigt paa
hvilke Vilkaar. At haabe mere paa samme Tid røbede
Ubekendtskab med Verdens Gang.
For at gøre Ende paa den Ophidselse, hvori
Dreymssagens Følger holder Frankrig, har Regeringen
altsaa faaet det foragtelige Kammer, vel det usleste,
Frankrig under Republiken har set, til at samtykke i,
at alle af hin Sag affødte Retssager slaas ned, saa
det bliver umuligt at fremdrage, afsløre, sandvise
de talrige af Landets højest stillede Mænd begaaede
grove Forbrydelser.
I den Anledning spaar da Zola, at Forsøget vil
mislykkes. Han anser det for umuligt at kvæle
Sandheden og myrde Retfærdigheden. Han mener, at den
begravne Sandhed vil vaagne, røre sig i Jorden, rejse
sig, raabe, genlyde som en Torden. Fra hvilken Side
dette Sandhedsuvejr vil bryde ud, véd han ikke; kun
det véd han, at det vil komme, og da vil det franske
Folks Forbitrelse vende sig mod de Mænd, der ved den
forbryderske Amnesti har «benaadet» retskafne Folk som
ham og Picquart sammen med Forrædere som Esterhazy
og Falsknere som Mercier. Og han udtaler nu som før
sin Frygt for den Beskæmmelse for Frankrig, der vil
følge, naar den tyske Regering engang i et Øjeblik,
hvor det passer den, lægger alle Kortene paa Bordet og
f. Eks. offenliggør den hele Bunke Indberetninger fra
Esterhazy, der opbevares i Krigsministeriet i Berlin.
Har den t}rske Regering imidlertid ikke hidtil
offenliggjort dem, saa lader den dem vel hvile saa
længe, til deres OfFenlig-gørelse ikke mere sætter
Nogen i Forlegenhed. Men som man ser, hviler Zolas
hele Bevisførelse paa den Forestilling, at den Uret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
