Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Dreyfus-Sagen
Paris. Faa Forespørgsel negtede imidlertid Oberst
Picquart for-nylig med Bestemthed, at dette var
Grunden. «Alt var forberedt*, sagde han, «min
Ankomst var endog bleven meddelt mit Regiment som
nærforestaaende, og Officererne var blevne enige om
at modtage mig paa det Bedste. Men Ministeren vilde
indføre mig ad en Bagdør, og det vilde jeg ikke. Man
liavde fundet en Formfejl i den Dom, der stødte mig
ud af Hæren, og dette skulde gøres "gældende nu. Jeg
krævede imidlertid min Sag genoptaget; jeg vilde
retfærdiggøre mig og bevise, at jeg intet havde
forbrudt, jeg vilde ind igen ad den store Port. Da
dette blev mig negtet, afslog jeg alle Tilbud». Og
han tilføjede nogle Ord om, at han aldrig i sit Liv
vilde gøre et Skridt for at opnaa sin Genindsættelse
i Hæren.
Vistnok paa Grund af den modtagne Benaadning hersker
der nu nogen Kulde imellem ham og Alfred Dreyfus. Men
det Rygte var usandt, som fortalte, at denne ikke
havde sagt Picquart Tak, som han fortjente det. Og den
anden store Forkæmper for den Ulykkeliges Frigivelse,
Zola. staar i det hjerteligste Forhold til ham. Alfred
Dreyfus, selve Hovedpersonen, er i Grunden et Offer
baade for Benaadningen og Amnestien. Den første
har mindsket Deltagelsen for ham, den anden har
umuliggjort ham at lægge sine Fjenders Forbrydelser
for Dagen.
Ikke desmindre er hans Sind roligt som faa Mænds,
og for hver ny Samtale med ham tiltaler han mere. Det
er forbavsende, med hvilken stilfærdig Humanitet han
taler om Motiverne til de Handlinger, som hidførte
hans Ulykke.
Misstemningen imod ham udleder han af sin
tilbagetrukne Holdning, af sit Ønske om at undgaa
selskabelig Omgang for at have al sin Tid til sin
Raadighed. «Da jeg kom ind i Generalstaben, gjorde
jeg ikke ét Besøg, men lod lægge Visitkort af hos
mine Overordnede og Kammerater. Det gjaldt for lidet
høfligt*.
Selve Sagen er jo endnu uoplyst. Men Dreyfus er
tilbøjelig til den Tro, at Henry fik en Skræk i Livet,
da han genkendte sin Ven Esterhazy’s Haandskrift paa
Følgesedlen, indviet som han var i hans Handlemaade,
og Parthaver som han rimeligvis var i hans
Foretagender. Højst betegnende sagde Dreyfus: <;Jeg
afskyer og mistror alle Fagter og Haandbevægelser, al
Patos. Da Henry slog sig for Brystet og med brølende
Stemme negtede at give Oplysning om, hvilken Officer
der havde angivet mig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
