Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Anatole
France
Læs denne Passus: Det er en sand Elendighed at tænke,
Gud bevare dig derfor, min Søn, som han har bevaret
sine største Helgene derfor og de Aander, han har
elsket med særlig Ømhed og bestemt for den evige
Salighed.
Det er en Abbed, som taler og som taler uden Glimt af
Ironi. Ironien har da her dobbelt Udtræk. Man skimter
Forfatterens Smil bag Abbedens Alvor.
Han er i sin Ironi fyndig som faa. Han siger: Cicero
var i Politik en Moderat af den voldsomste. Art.
Han er i sin Satire malerisk som faa. - Vi andre har
brugt Vendingen: «Lighed for Loven, det vil sige:
for de Love, som de Velhavende har givet for de
Fattige og Mænd for Kvinder.» Vi andre har hævdet, at
Retfærdighedsidealet maatte være en efter de Enkeltes
Forskellighed afpasset, gennemført Ulighed overfor
Loven. Vi andre har sagt: Hvis Uligheden allerede er
inden i Loven, hvor bliver da Ligheden af?
Men naar man læser: Loven forbyder i sin majestætiske
Lighed de Rige som de Fattige at sove under Broerne,
at tigge paa Gaderne og at stjæle Brød - saa er der
kun én Mand, som kan have skrevet dette.
Denne ene Mand er Anatole France. Paafaldende i denne
Stil er Ironien; den røber ham som aandelig Ætling af
Renan. Men Ironien hos France er trods Slægtskabet
af meget forskellig Art. Renan taler altid i eget
Navn, naar han er historisk eller kritisk Forfatter,
og man hører umiddelbart ham selv gennem de opdigtede
Personer i hans filosofiske Skuespil, endmere gennem
dem i hans filosofiske Dialoger. France’s Ironi
dølger sig bag Troskyidighed. Renan formummer sig,
France forvandler sig. Han skriver ud fra Anskuelser,
der er stik modsatte hans egne, oldkristelige eller
middelalderligt katolske - og gennem det, der siges,
forstaar man hvad han mener.
Andre Skribenter kan være lige saa vittige, være
eller synes, lige saa ironisk fine - de ligner
ham dog ikke. Det er, som naar man i det bedste
Porcellæns-Udsalg medbringer et Stykke fra en anden
Fabrik, lige saa fejlfrit, lige saa smukt farvet,
saa vejer den sælgende Dame det i Haanden, ser paa
det og siger: Det er en anden Masse.
Naar Talen er om France, skal man søge om en Masse,
der er af samme Værdi som den, han efter seks og
tredive Aars Arbejde er naaet til at fremstille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
