Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Anatole
France
Karlene bringe Kul til hver Mands Dør i
det latinske Kvarter. Han kender tilbunds Parises
Haandværkere og Butiksfolk.
Papirhandlernes Vinduer har fængslet hans Blikke
ved deres Billeder, og han har faaet sin første
Undervisning ved at blade i de fattige Boghøkeres
Kasser langs Seinens Bolværker.
Han selv var Søn af en saadan fattig Boghandler
eller snarere Boghandler-Medhjælper. Han er født i
en Boghandel, opdraget mellem gamle kloge Bøger,
hemmelighedsfulde Minder om et Liv, der ikke var
mere. Han har deraf tidligt lært, hvor flygtig
Tilværelsen er, hvor lidet der levnes af et Slægtleds
Arbejde, og dette har indgivet ham en Grundsum af
Sørgmodighed, Blidhed og Medlidenhed.
Det er overordenligt, hvor mange smaa
Boghandler-Butiker han har beskrevet, i Paris
som udenfor Paris, Bøgerne i dem, de Besøgende og
Samtalerne, der føres. Atter og atter har han dvælet
ved de brave Boghøkere ved Seinens Bredder - der nu i
ham ser deres Skytsaand - ved deres usle Tilværelse,
som de staar der i Kulde og Regn, sjældent sælgende
noget.
Os, hvem ingen nulevende Franskmand forekommer i den
Grad fransk som Anatole France - thi han har i sig
hele Overleveringen fra Middelalderens Fortællere over
Montaigne til Voltaire - os undrer det ikke, at han
dristigt har antaget sit Fædrelands Navn i Stedet for
sit eget. Men France var ogsaa hans beskedne Faders
Fornavn - han hed France Thibaut. For Menigmand i
den Gade, han beboer, den lille Allé Villa Said,
er han dog ikke France. De simple Folk kalder ham
Monsieur Anatole.
Seinens Strandgader er aldrig ude af hans
Erindring. Etsteds siger han: Jeg er opdraget
paa denne Quai imellem Bøger af ydmyge og simple
Mennesker, hvem jeg alene mindes. Naar jeg ikke
mere er til, vil det være som om de aldrig havde
eksisteret.
Han kalder andensteds disse Digegader Adoptiv
fædrelandet for alle Mennesker med Tanker og Smag.
Han siger et tredie Sted: Jeg er bleven opelsket ved
Bolværkerne, hvor de gamle Bøger blander sig med
Landskabet. Seinen henrev mig . . . Jeg beundrede
Floden, som om Dagen genspejlede Himlen og bar
Baadene, om Natten dækkede sig med Ædelstene og
lysende Blomster.
En Bogelsker var og blev han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
