Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anatole France
197
Et af de Træk, der først slaar Læseren af France’s
Værker, er denne hos en Roman- og Novelleforfatter
ganske ualmindelige boglige Dannelse og denne
Dannelses Art. Vi er blandt franske Skribenter vante
til de ulærde, hvis Dannelse kun er fransk, til
Normalskolens Elever, hvis Dannelse er ensidigt
klassisk, og til de lærde, hvis Dannelse er
evropæisk. Men France har en rig, fuld Dannelse,
indvunden i et Evropa, hvorfra de germanske Folk er
udelukkede. Han kan hverken Engelsk eller Tysk. Det er
Grundmodsætningen mellem hans Dannelse og Renans. Men
det savnes ikke hos ham som hos andre.
Renan var østerlandsk Filolog; de semitiske Sprog
var hans Felt; tysk Videnskab havde næret hans
Aand. Hvad France kender tilbunds er den latinske og
græske Oldtid, men ogsaa Middelalderens latinske og
italienske Literaturer. Derfor er han - dette sagt i
Forbigaaende - en ivrig Forsvarer af den klassiske
Skoledannelse. Jeg nærer, siger han etsteds, en
fortvivlet Kærlighed til de latinske Studier. Uden
dem er det ude med den franske Genius’s Skønhed. Vi
er Latinere. Ulvindens Mælk er den bedste Del af vort
Blod.
Hvad han særligt har sat sig ind i, er den
Brydningstid, da Kristendommen kæmpede med Hedenskabet
i de antike Sind, dernæst den hele kristelige
Sagnverden, hvis Legender han formaar at genfortælle
med Troskyldighed og godt dulgt Ironi, endelig den
italienske og særligt den franske Fortidshistorie
lige fra Cæsars Tid til det 18. Aarhundrede, hvis
Begyndelse lever i hans Dronning Gaasefod.
Meget hyppigt drejer hans Kunst sig om religiøse
Stemninger og Tilstande. Og her er Modsætningen
skarpest til Renan. Thi medens der i dennes Sind altid
var religiøse Svingninger, i hans Udtryksmaade ofte
Salvelse, er France i Behandlingen af religiøse Æmner
tiltrods for den tilsyneladende Ærbødighed inderst
inde saa ædru som Voltaire.
Til disse Fortidsskildringer er saa paa hans sidste
Udviklingstrin kommet Billeder fra vore Dages Frankrig
endog med Portræter af saa nysomtalte Personligheder
som Verlaine eller Esterhazy.
Men det er ikke det moderne Liv, der har hans
digteriske og personlige Forkærlighed. En Dag, da han
viste en Besøgende sine Bøger og denne undredes over,
at der ikke var flere og til-syneladende ingen moderne
iblandt dem, sagde France:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
