Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Anatole
France
Jeg har ingen moderne Bøger, beholder ikke dem,
jeg faar; jeg sender dem videre til en Ven paa
Landet. (Den Ven paa Landet turde efter fransk Skik
være en af hine smaa Boghandlere ved Seinen, France
kender saa godt.) Men bryder De Dem ikke om at lære
dem at kende? - Mine Samtidige, Nej! Hvad de kan
fortælle mig, véd jeg selv fuldt saa godt. Jeg lærer
mere af Petronius end af Mendés. -
Derfor var det vistnok ogsaa halvt modstræbende, at
France i en Aarrække som Føljetonist i Le Temps indlod
sig paa Bedømmelse af sin Samtids Frembringelser som
Kritiker. De fire Bind, hvori han har samlet sine
Artikler, er dog overmaade underholdende. France
hævder her fra først til sidst, at Kritikeren
aldrig kan levere saglig Kritik, kun personlig,
aldrig formaar andet end fremstille sig selv, saa
naar han taler om Horatius eller Shakespeare, vil
det blot sige, at han i Anledning af Horatius eller
Shakespeare taler om sig selv.
France talte da altid om sig selv: «Jeg haaber,
at naar jeg taler om mig, tænker Enhver paa sig.»
France gengav som Kritiker sine personlige Indtryk og
fortalte gerne Historier, mest Begivenheder fra hans
Barndom og tidlige Ungdom, som oplyste og forklarede
disse hans Indtryk. En Kritiker i strengere Forstand
var han ikke, og da hans Bøger begyndte at faa større
Afsætning, ophørte han med Kritiken. Men ikke desto
mindre er hans Udtalelser i disse fire Bind højst
betegnende for hans Personlighed, røber dens Vid,
dens Begrænsning og dens Fordomme - Fordomme, han
efterhaanden har sprængt.
Den Ven, hvem France svarte: Jeg har ingen moderne
Bøger i mit Hus, spurgte smilende: Ikke engang Deres
egne? Nej, svarte France: Det man selv har bygget -
var det end et Palads - er En saa kendt, at man ikke
taaler Skuet deraf. Jeg kunde ikke udholde at have
mine Bøger mellem mine Hænder. Hvad skulde jeg med
dem?
Undgaa Gentagelser.
Jeg gentager mig derfor ogsaa bestandig, sagde
France.
Det er desværre sandt, det er en af den store
Forfatters Skødesynder. Altfor ofte hos ham vender
den samme Tanke tilbage næsten med samme Ord; stundom
gentager han sig fra én Bog til en anden Side op,
Side ned.
Hvor trofast France har skildret sig selv som
Billedhuggeren i Den røde Lilje, kan med Hensyn til
hans anførte Svar ses,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
