Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anatole France
199
naar man dermed sammenligner dette Sted: Fru
Martin-Belléme siger: «Jeg ser ikke nogen af dine
egne Arbejder, ikke en Statue eller et Relief.» -
Han svarer: «Hvor kan du tro, det vilde more mig at
leve mellem mine egne Arbejder. Dem kender jeg altfor
godt ... de keder mig ...»
At Dechartre kun er Frances Maske, tilstaas næsten
ved Fortsættelsen: «Selv om jeg har modelleret nogle
daarlige Figurer, er jeg ikke Billedhugger. Meget
snarere et Stykke af en Poet og Filosof.»
III
Der er i Frances literære Liv efter en femten Aars
Tilløb to Afsnit og han optræder i disse to Afsnit saa
forskelligt, at man kunde sige, der er to Francer.
I det første Afsnit er han den fine Ironiker, der højt
hævet over Menneskesværmen iagttager dens Bestræbelser
og Kampe med et overlegent, medynksomt Smil. - I det
andet Afsnit viser han sig som Stridsmand. Ikke blot,
at han tager Parti, men han optræder som troende
paa netop det, han har skemtet med og spottet over,
Folkets sunde Instinkt, Flertallets Betydning,
Fremskridtets stigende Virkelighed, ja som troende
paa Lærdomme, han som Tænker har vægret sig ved at
antage: Demokratiets Teori, Socialismen som Lære.
Da en Ven engang i høflige, men bestemte Ord
bebrejdede ham denne sidste Holdning som neppe fuldtud
ærlig, svarte France paa en Maade, som omgik den
egenlige Braad, med Spørgsmaalet: Kender De nogen
anden Magt, der kan tage det op med den forenede
Kirkevælde og Nationalisme end det socialistiske
Arbejderparti?
Han gjorde det teoretiske Spørgsmaal til et praktisk.
Da Vennen bemærkede, at han selv i et lignende
Tilfælde udtrykkelig havde erklæret sin praktiske
Tilslutning til et Parti og dog samtidig havde taget
Afstand fra dets Lære, vendte France sig smilende til
nogle unge Piger og sagde: Er han ikke umulig? Altfor
honnet og stædig som et rødt Æsel.
I den større Halvdel af sit Liv var France visselig
enig med sin Abbed Coignard, der foragter Menneskene
med Ømhed og der ikke vilde have undertegnet
Erklæringen af Menneskerettig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
