Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anatole France
201
Som det i hans Bergeret siges om «Folket»: «Det
er ikke let at faa et Æsel til at drikke, som
ikke er tørstigt.» Han véd ogsaa, hvad Folkegunst
betyder. Ikke uden Grund lader han en af sine
Hovedpersoner sige: «Hvis Hoben nogensinde har løftet
Dem forelsket i sine Arme, saa har De snart faaet
Lejlighed til at opdage Umaadeligheden af dens Afmagt
og dens Fejghed.»
Faa sin stilfærdigt vittige Maade forklarer han
derfor etsteds, hvorfor den nationalistiske Kandidat
til Byraadet blev valgt og den republikanske faldt
igennem, saaledes: Den nationalistiske Kandidat var
ganske ubekendt med alle de foreliggende Spørgsmaal,
og denne hans Uvidenhed kom ham højligt til Gode;
hans Veltalenhed blev i Kraft af den frigjort og
bevinget. Republikaneren derimod fortabte sig i
saglige Spørgsmaal, i Enkeltheder. Skønt han kendte
sit Publikum, gjorde kan sig dog nogle Illusioner om
sine Vælgeres Intelligens, havde en Smule Respekt
for dem, vovede sig ikke til altfor grove Flovser,
men gav ordenlig Forklaring. Følgelig fandt man ham
kold, uklar, kedsommelig og lod ham falde.
Men paa den anden Side har France heller ikke noget
Sortsyn. Han véd og siger om det nuværende Frankrig:
«De Svage har Uret. Det er vor hele Moral, min
Kære! Troer De, vi er for Polen eller Finland? Nej,
nej! vi kniber ikke Strengene paa den Gitar.» Men han
véd, at Verden ikke i Længden tilhører den bevæbnede
Raahed. Ene, vaabenløs og nøgen, er Tanken stærkere
end Alt og Alle. De Stærke og de Voldsomme falder for
den. Den rammer Uretfærdigheden og fælder den. Ordet
omformer Jorden. Intet kan faa Sammenhængen mellem
stærke Grunde og mellem høje Tanker til at briste,
og intet Bolværk holder mod deres Stød. Den stille
Lærde Bergeret er usvigeligt sikker paa Fornuftens
endelige Sejr: «Tænkernes Drømme har til alle Tider
vakt Handlingens Mænd, og de har sat Tænkernes Tanker
i Værk. Vor Tanke skaber Fremtiden. Statsmændene
arbejder efter de Planer, som vi efterlader ved vor
Død.»
Ganske vist er Fremtiden skjult for os. Men vi maa,
som det hos France hedder, arbejde paa den, som
Væverne frembringer Gobelins-Tapeter, uden at se de
Billeder, de væver. Og det er endda ikke helt sandt,
at Fremtiden er skjult, eller, om den end er det for
os, lader mere udviklede Væsner sig tænke, for hvem
den ikke falder væsenligt ud fra Fortid og Nutid. Og
vi kan saa meget des lettere tænke os Væsener, der
samtidigt opfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
