Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Anatole
France
med Øvrighedspersoner om Folkeslagenes Love, Sæder og
Skikke. Han roste gamle Dages Dyder, priste Frihed,
læste græske Historikeres og Tænkeres Bøger. Hans Aand
udmærkede sig ved Adel og Elegance. Og da Atrebaten
Komm var en Barbar, fremmed for Romerfolkets Sag,
fandt han det rigtigt og fornuftigt at lade ham
myrde.»
Skønt der af Cæsar her kun forekommer en let Silhuet,
føles det her som andensteds, at han har sysselsat
Anatole France ikke lidet. France beundrer ham
uden varmere Sympati. Hans Abbed Coignard, der
grubler over Cæsar, frastødes af hans Grusomhed;
der tænkes naturligvis paa Gallernes afhuggede
Hænder ved Uxellodunum. Dog var Cæsar mildere end
nogen anden romersk Hærfører. Men efter Frances Vane
fremstiller han i én Bog Alt, hvad der taler for
Cæsar, andensteds, hvad der taler imod ham.
Netop saaledes har han ogsaa baaret sig ad
overfor Napoleon. I Den røde Lilje dvæles der ved
Udvortesheden af Napoleons Væsen, endda saaledes,
at den stakkels Napoleon III sættes over ham i
Interesse. I Fortællingen La Muiron (Skibet, der
førte Bonaparte fra Ægypten til Frankrig) fremhæves
derimod netop den unge Overgenerals Hang til Mystik,
hans hemmelighedsfulde Tro paa sin Fremtid. Og France
lægger ham disse dybe Ord i Munden: «Man undgaar
ikke sin Skæbne. Brutus, der var en Middelmaadighed,
troede paa Viljens Styrke. En overlegen Aand har
ikke den Illusion. Han ser den Nødvendighed, som
indskrænker ham . . . Børn er stridige. En stor Mand
er det ikke. Hvad er et Menneskeliv? Den Kurve, som
dannes af et Projektil.» Dette siger Bonaparte, netop
som han i sikker Tro til sin Lykke vover sig frem paa
Middelhavet midt imellem de engelske Krydsere. Hele
den lille Skildring er som baaret af Anelsen om
tilkommende Storhed.
Men her som allevegne gaar France med den
overordenlige Skribents Sikkerhed udenom den billige
Effekt. Med Viskelæderet i sin Haand gennemgaar han
alle Omrids, udviskende, aftonende.
Det er i Overensstemmelse med Stilens Troskyldighed
betegnende, at Troskyldigheden overhovedet indgaar
som Bestanddel i de mest levende Skikkelser, France
har frembragt. Deres anden Bestanddel er gerne en
stærk og undertiden ret skamløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
