Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Anatole
France
beskærmet hende. Romerinden ønsker sig et Barn. Maria
lover at bede for hende. - Da hun kommer igen, er Læta
Acilia svanger. - Saa fortæller Magdalena hende, at
hun selv var en Synderinde, da hun første Gang saa den
skønneste Mand, Menneskenes Søn. Syv Djævle drev han
ud af hende. Og hun har kastet sig paa Knæ for ham i
Simons Hus, og har heldt al Salven i en Alabastervase
ud over Nabi’ens tilbedte Fødder. Og hun gengiver
de Ord, den blide Mester sagde til hendes Forsvar,
da Disciplene afviste hende med grove Udtryk. Fra
da af har hun levet i Mesterens Skygge som i et nyt
Paradis. Derfor var ogsaa hun den første, der saa
ham opstanden.
Men for Romerinden er det, som vilde Magdalena faa
hende til at føle Afsmag for hendes rolige Livs
Glæder. Hun har ikke hidtil vidst, at der var anden
Lykke i Verden end den, hun var fortrolig med:
«Jeg vil ikke kende din Gud. Du har elsket ham
altfor højt. For at behage ham skal man kaste sig
for hans Fødder med udslagent Haar. Det er ingen
Stilling for en romersk Ridders Hustru. Gaa din Vej,
Jødinde! Din Gud kan ikke blive min. Jeg har ikke
ført en Synderindes Liv, og jeg har aldrig været
besat af syv Djævle. Jeg har ikke flakket om paa de
vilde Veje. Jeg er en agtværdig Kvinde. Gaa din Vej!»
Hvad der fængsler France ved disse Skikkelser
er Modsætningen mellem de to Kvinders Følemaade,
Asiaterindens religiøst-erotiske Henrykkelse og
Romerindens vedtægtbestemte ægteskabelige Kærlighed.
Saaledes strejfer han stadigt Historien som Digter.
VII
Blandt det meget, han ikke tror paa, er imidlertid
den videnskabelige Historieskrivning: Historien er
en Fremstilling af Fortidens Begivenheder. Men hvad
er en Begivenhed? En mærkværdig Kendsgerning. Hvem
afgør, om en Kendsgerning er mærkværdig eller
ej? Det afgør Historikeren vilkaarligt efter sin
Smag. En Kendsgerning er desuden en meget sammensat
Ting. Fremstiller Historikeren den da sammensat som
den er? Umuligt. Altsaa beklippet og beskaaret. Men
den historiske Kendsgerning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
